Prinsesse, ESTRID Margarethe Svendsdatter

  Notater:

C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. IV, side 603:
Estrid, Ulf Jarls Hustru, der ogsaa kaldtes Margrethe, var en Datter af Svend Tveskjæg i hans 2. Ægteskab med Sigrid Storraade, Erik Sejersæls Enke.
Hun blev gift (vist før 1015) med Ulf, Thorgils Sprakaleggs Søn, der deltog i Kong Knuds Tog til England 1015 og af denne fik høje Poster. Han blev saaledes, vistnok paa Knuds Tog til Venden 1022, gjort til Høvding i Jomsborg. Senere indsatte Knud sin Svoger til Statholder i Danmark og Værge for sin Søn. I denne Stilling synes Ulf at have gjort sig skyldig i forræderske eller mistænkelige Forbindelser med den svenske Konge Anund Jacob. Af Hensyn til sin Søster tilgav vel Knud ham, men under en Sammenkomst i Roskilde brød ved en Ordstrid den gamle Vrede ud paa ny, og Knud lod Ulf myrde ved en af sine Mænd under Ottesangen i St. Lucii Kirke (29. Sept. 1026).
Knud udsonede sig med Estrid ved at give hende betydeligt Jordegods, som hun atter skjænkede til Kirken. Hun byggede ogsaa en Stenkirke i Stedet for den gamle Trækirke. Senere blev Estrid gift med Robert (le diable), Hertug (fra 1028) af Normandie. Han forskød hende snart og drog paa Pilegrimsrejse til det hellige Land (hvor han døde 1035). Af sit første Ægteskab havde hun Sønnerne Svend, Bjørn og Asbjørn. Svend, der gjerne blev betegnet efter sin Moder som den fornemste og længst levende af Forældrene, besteg Danmarks Trone.
I øvrigt raader om flere Enkeltheder i Estrid og Ulfs Historie Usikkerhed i Kilderne.
Johannes C. H. R. Steenstrup.

Estrid var en af de store kvindeskikkelser i overgangsperioden mellem den hedenske vikingetid og den kristne middelalder. Hendes moder skal således have nægtet at lade sig omvende til kristendommen, mens Estrid selv som enke sørgede for, at den første stenkirke blev bygget i Danmark. Det var en kaotisk periode, hvor kongerne havde nok at gøre med at holde sig på tronen. Pludselig kunne de mest oplagte tronfølgere være døde, og det kunne give fornemme kvinder som Estrid chancen for at tage magten. Især hvis de havde en lovende søn, og det havde hun. Hun fik da også titel af dronning uden nogensinde at have været gift med en konge. Det bedste udtryk for hendes royale betydning i samtiden er det faktum, at hendes søn Svend som konge tog navn efter hende og kaldte sig Estridsen.

ESTRID blev gift med Jarl, ULF Sprakaleg Thrugilson, søn af THORGILS Sprakalegg og Ukendt, før 1013. (Jarl, ULF Sprakaleg Thrugilson blev født i 994, døde den 29 September 1026 i Trefoldighedskirken, Roskilde og blev begravet i Roskilde Domkirke.)