Konge, HARALD Blåtand af Danmark

  Notater:

Konge ca. 944 - 985

Harald 1. Blåtand (død senest 987), søn af Gorm den Gamle og Dronning Thyra. Indskriften på den store Jellingesten fortæller, at han erobrede hele Danmark og Norge, men den præcise geografiske udstrækning af hans kongemagt er uvis. Betydelige bygningsanlæg fra omkring 980 \endash ringborge, udbygningen af Dannevirke og broen over Ravning Enge \endash tyder dog på en vis rigssamling. Det anføres på samme Jellingesten, at han kristnede danerne, og opførelsen af den første trækirke i Jelling tilskrives ham. Hans tilnavn skyldes formentlig en iøjnefaldende dårlig tand.
Kilde: kongehuset.dk

------

Harald Blåtand også kaldet Harald den Gode Gormssøn (runesten).
Den vigtigste kilde til vor viden om Harald Blåtand er Adam af Bremen, som elsker ham og digter videre der hvor hans viden slipper op.
Adam af Bremen fortæller i sin krønike følgende:
Ærkebisp Unni vandt Harald Blåtand for sig med sin prædiken, mens Gorm stadig var konge. Selvom Gorm var imod kristendommen så fik Harald Blåtand mulighed for at bygge kirker og forsyne dem med præster. Givetvis ren propaganda. Harald var nok ikke myndig på den tid. Og Gorm må være ham, som står bag udnævnelsen af danske biskkoper i 948. En fjendtlig handling overfor ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen, men ikke overfor kristendommen
Otto den Store angriber danerne og overvinder dem totalt og giver Harald Blåtand landet tilbage mod at han indfører kristendommen. Efter ældre kilder så må man tro at Harald Blåtand og hans allierede sluttede fred med Otto den Store mod en fast årlig skat, og at han lod Otto den Store stå fadder til sin søn, den senere Svend Tveskæg, da han selv var døbt. Måske har den unge Svend Tveskæg fulgt med kejseren til Italien hvor han har kunnet lære om romersk fæstningsbyggeri.
En mand ved navn Poppo omvender danerne til kristendommen, ved at han bærer en handske af hvidglødende jern, uden at blive skadet. Et vandresagn. Måske var Poppo en præst, som fulgte med kejseren, og som døbte Svend Tveskæg.
Han flygter til den vendiske by Jumne Han flygt nok snare til sin svigerfar hos arboriterne, som var fjendlige overfor venderne i Jumne
Døde 1. november, ukendt hvilket år. Oplysningen om hans dødsdag skal ses i lyset af at Adam af Bremens ønske om at helgenkåre ham, på Alle Helgens dag. Alle dagene havde fået hver deres helgener, så derfor blev resten samlet på en fælles festdag den 1. november
Var konge af Danmark efter 944. Han drog i eksil senest 983 eller tidligst 978.
Harald var søn eller oldebarn af Gorm den Gamle og Thyra Danebod. Kilde: Islandske sagaer. Harald var søn af Gorm Svenssøn og [.

Kilder: Adam af Bremen og runesten

Harald Blåtand var en dansk vikingehøvding, som ved kamp forenede hele Danmark (og Norge) til et kongerige. Harald Blåtand var samkonge med Gorm i 15 år (14 kalenderår) og arvede Danmark og Norge efter ham.

Kilde: Roskilde-krøniken

Harald Blåtand indførte kristendommen i Danmark, fra Tyskland. Kilde: Runesten og Adam af Bremen De første missionærer kom fra England, omkring år 710 og først under Knud den Store, bliver alle døbt, selv om nogle folk i Danmark forsat beder til Thor indtil en gang i 1600-tallet.
De kristne fagudtryk på dansk består mest af engelske låneord.
I Saxos Danmarkshistorie beskrives at far og søn ikke kunne enes. Sven var ude på vikingetogt og blev umådelig populær, mens Harald forsøgte at holde sammen på riget med kirkens mænd. Harald blev fordrevet af sønnen og dræbtes af en pil affyret af en af Svends mænd. Ifølge Vilhelm af Jumieges (http://www.nomos-dk.dk/skraep/vilhelm_af_jumieges.htm), flygtede Harald med 60 skibe til Normandiet.
Harald frygtede den tyske kejser og det sikkert med god grund. Han var blandt andet bange for, at han ville blive nødt til at acceptere kejseren som sin overherre. Ved at lade sig døbe opnåede Harald at kejseren ikke længere kunne bruge kristning som begrundelse for en invasion, og ved at befæste Hedeby og forbinde dens fæstningsvold med Dannevirke forbedrede han også den militære situation.
Det blev dog i stedet danerne, der angreb først. Da Harald i 973 fandt ud af, at Otto 1. var død, benyttede han sig af lejligheden til et hurtigt togt ned i Tyskland, men lykken var ikke med ham. Kun et år senere havde tyskerne erobret Hedeby og Dannevirke samt besat Sønderjylland. (årbøgerne siger at tyskerne havde meget modgang, men danskerne udsendte fredsfølere og da kejseren kom persomlig tilstæde vandt han en stor sejr. Hvilket betyder på nudansk, at han aceptere danskenes fredstilbud, ellers var der nedskrevet flere detaljer om sejrens størelse).
Tyskernes modangreb er sikkert grunden til at man på kort tid byggede de fire cirkelborge, Trelleborgene. Men de kom dog ikke til spille nogen stor rolle i kampen mod tyskerne. De stod kun lige akkurat færdige, da det lykkedes Harald at drive tyskerne ud af landet, og endda udvide det danske område fra Ejderen og ned til Elben. De pralende ord på Jellingstenen om erobringen af Norge blev også klaret.
Vikingeborgen Aggersborg blev bygget under Haralds regentperiode, eller Svend Tveskægs.

Haralds øvrige hustruer:Tove von Wenden og Gyritha.

Den store Jellingsten er en runesten rejst af Harald Blåtand omkring år 965 i Jelling.
Indskriften:
HARALTR KUNUKR BATH KAURUA
HARALD KONGE BØD GØRE
KUBL THAUSI AFT KURM FATHUR SIN
KUMLER DISSE EFTER GORM FADER SIN
AUK AFT THAURUI MUTHUR SINA, SA
OG EFTER TOVE MODER SIN, DEN
HARALTR IAS SAR UAN TANMAURK
HARALD SOM SIG VANDT DANMARK
ALA AUK NURUIAK
AL OG NORDVEJEN
AUK TANI KARTHI KRISTNA
OG DANERNE GJORDE KRISTNE
Stenen, der ofte ses betegnet Danmarks dåbsattest, menes at stå stort set på sin oprindelige plads - cirka midt mellem de to høje i Jelling. Der er dog ikke tvivl om, at stenene har været flyttet, idet det ved udgravningerne i 1940'erne blev påvist, at en af gravene på kirkegården lå delvist under stenen. Man ved også, at stenen er blevet rejst, efter at den var væltet.

Runestenen er meget speciel, da den har vandrette indskrifter, alle andre runesten har nemlig lodrette indskrifter. Derudover er drageslynget frithugget, hvad man kun kender fra en kalksten i London, fra Billedesten fra Gotland udført i kalksten, og fra irske granitkors. Måske var det en irsk stenhugger der lavede den store Jellingsten?

Man har stavet Toves navn med, for Tor og ikke med for guden Tyr. Runernes stavemåde i første stavelse af navnet viser dermed, at dronningens navn ikke er Thyra, men er det navn, som vi i dag bruger i formen: Tove.

Når man tidligere læste dronningenavnet som Thyra, var det fordi man kendte sagnet om Gorm den Gamle, hvis kone hed Thyra, og som var datter af den engelske konge Ethelred (/Æthelreth/Aethelred) søn af Ethelwulf, som var konge 866- d. 871. Thyra kan senest være født i 872 og hvis hun fødte Harald Blåtand omkring 940, så har hun minimum været 68 år gammel, måske snarere over 75 år. Er det ikke mere rimeligt at hun har været gift med en anden Gorm, som hendes far var gudfar for?

I så fald vil det sige at man forveksler to danske konger med samme navn.
Gorm den Gamle/Gothrum/Æthelstan, som var konge i England, men var dansker,
og Gorm den Engelske/Gothrum/Orm, som kom fra England, men som blev konge af Norge i ca. 934 og af Danmark i ca 936.

Ved siden af den store Jellingsten findes Den lille Jellingsten rejst af Gorm den Engelske.

HARALD blev gift med Dronning, GUNHILD Olavsdatter af Danmark. (Dronning, GUNHILD Olavsdatter af Danmark blev født i 930 i Sverige og døde den 1 November 987 i Jelling, Vejle Amt.)

  Ægteskabsnotater:

Øvrige børn:
2. Hagen (Hakon) af Danmark
4. Gunhild Haraldsdatter af Danmark, d. 13 nov. 1002, England.
Blev gift med høvdingen Pallig i England. Hun blev, sammen med sin mand og børn, dræbt d. 13. november 1002 under det blodige overfald på danskerne i England, kaldet >Danemordet<.

Det er usikkert, om Gunhild er mor til alle Haralds børn eller om hans andre koner er det.