Konge, Christoffer II af Danmark
(1276-1332)
Eufemia af Pommern
(Ca. 1290-1330)
Konge, Valdemar IV Atterdag af Danmark
(1320-1375)
Dronning, Helvig von Schleswig af Danmark
(-1374)

Dronning, Margrethe I af Danmark
(1353-1412)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Haakon VI Magnusson

Dronning, Margrethe I af Danmark

  • Født: 15 Marts 1353, Søborghus
  • Ægteskab (1): Haakon VI Magnusson den 9 April 1363 i Vor Frue Kirke, København
  • Død: 6 November 1412, Flensborg, Tyskland i en alder af 59 år
  • Begravet: Sorø

  Notater:

Margrete 1., dansk-norsk-svensk regent, dronning af Norge, yngste datter af Valdemar 4. Atterdag.

Ved faderens død i 1375 blev hun sammen med sin ægtefælle, Kong Håkon 6. af Norge indsat som formynder for sin mindreårige søn, Oluf 2., der valgtes til dansk konge. Ved Håkon 6.s død i 1380 blev hun tillige formynder for sønnen i Norge. Ved dennes død i 1387 blev hun i Danmark kåret til "fuldmægtig frue og husbond og det ganske rige Danmarks formynder". Kort efter fik hun den tilsvarende titel i Norge og i 1388 også i Sverige, der var plaget af dynastisk strid.
Med dette som udgangspunkt oprettede Margrete 1. i 1397 Kalmarunionen, der forenede de tre nordiske riger under hendes ledelse.

Ved sin død blev hun stedt til hvile i Sorø Klosterkirke, men blev siden overført til Roskilde Domkirke.
Kilde: Kongehuset.dk

-------

Margrete blev født i 1353 i Danmark.
Hun var det yngste barn af kong Valdemar 4. Atterdag og dronning Helvig.
Margrete var 3 x tipoldebarn til Valdemar den Store.
Hun blev trolovet med den norske konge Håkon 6. og de blev gift ved et storslået bryllup i april 1363. Margrete var kun 10 år gammel, hvorimod hendes brudgom var 13 år ældre end hende selv.
I 1370 fødte hun sit første og eneste barn Oluf, og da hendes far kong Valdemar 4. døde i 1375, blev Oluf udråbt til Danmarks nye konge, selvom Margretes ældste søster Ingeborgs søn, Albrecht 4. af Mecklenburg, stod nærmest til at arve den danske trone.
Grunden til valget af Margretes søn som Danmarks konge er noget uklart, men muligvis foretrak man Margretes norske søn Oluf end Ingeborgs tyske søn Albrecht.
Margrete udtalte ved et rigsrådsmøde i 1376:

"Jeg, kong Valdemars datter og sande arving til Danmarks rige".

Men Rigsrådet havde endnu ikke levnet nogen plads til kvindelige regenter og regerende dronninger af Danmark.
Så Margrete måtte nøjes med at være formynder og midlertidlig regent for sin søn kong Oluf 1, og betingelsen var en vidtgående håndfæstning som nævnt under omtalen af barnekongen.
Året efter sønnens tronbestigelse afholdte Margrete et danehof, hvor 150 danske adelsmænd undertegnede en forsikring om, at de ville støtte landets arbejde på at styrke freden i landet.
Men Danmark var svækket utroligt meget efter en blodig borgerkrig, hvor Margretes far Valdemar Atterdag var sejrherren i krigen.
Da Margretes gemal kong Håkon 6. af Norge døde i 1380, blev deres søn Oluf udråbt til norsk konge, men Margrete blev anerkendt som hans formynder i både Danmark og Norge.
I 434 år var Danmark og Norge i fællesunion og havde fælles konger, indtil i 1814 hvor Sverige overtog Norge efter fredsaftalen ved Napoleonskrigenes afslutning ved Wienerkongressen i 1814.
I 1385 blev Oluf erklæret for myndig og året senere døde Sveriges konge uden at have nogen arvinger, så Margrete overtog den svenske trone til sin søn.
Men så indtraf katastrofen, i starten af 1387 blev kong Oluf pludselig alvorlig syg og døde samme år den 3. august 1387.
Dronning Margrete blev helt slået ud og kom aldrig over sin søns tidlige død, men fandt en løsning på problemet.

Margretes søster prinsesse Ingeborg havde en datter Maria af Mecklenburg som var gift med hertugen af Pommern og de havde sønnen Bogislaw. Margrete adopterede Bogislaw og gav sin fostersøn det mere danskklingende navn Erik af Pommern.
Året efter i 1388 blev Margrete valgt til regent i både Danmark og Norge på livstid, og samtidig udråbte Ingeborgs søn, Albrecht af Mecklenburg, sig selv til Sveriges nye konge.
Men han fik hverken støtte fra de svenske stormænd og den svenske befolkning, så da Margrete ankom til Sverige i maj 1388, bad de hende om hjælp til at få Albrecht fjernet fra tronen.
Den 24. februar 1389 blev kong Albrechts hær slået af en dansk-svensk hær ved rytterslaget ved Åsle nær Falköping i det nordlige Sverige, både Albrecht og hans søn blev taget til fange.
Hertugdømmet Mecklenburg erklærede krig mod Danmark, men Margrete svarede tilbage:
"Hvis I vil have Albrecht tilbage, så betal 60.000 sølv mark til mig".

Men mecklenburgerne kunne slet ikke betale sådan en kolossal sum penge, så Albrecht og hans søn døde i dansk fangenskab mange år senere.
Og dermed fik mecklenburgerne frataget deres arveret, men Erik af Pommern blev gjort til Margretes designerede efterfølger.
I starten af 1394 døde Eriks far hertugen af Pommern og Erik blev hans efterfølger og valgte at indlemme Pommern i det kommende store nordiske kongerige.
I januar 1396 fik Margrete Erik hyldet til konge af Danmark og Norge, dog under hendes formynderskab, samme sommer blev Erik konge over Sverige og Finland.
I 1397 var de fire stærke nordiske riger herved blevet forenet til et stort nordisk imperium under en konge, Erik af Pommern.
Kilde: http://soren-kretzschmer.beboer2650.dk/danmarks_magtfulde_regenter_-_3.html


Margrethe blev gift med Haakon VI Magnusson den 9 April 1363 i Vor Frue Kirke, København. (Haakon VI Magnusson blev født cirka 15 August 1340 og døde den 10 September 1380.)




Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 8 Juli 2018 med Legacy 9.0 fra Millennia