Haakon VI Magnusson

  Notater:

Konge af Norge i perioden 1355 -1380, af Sverige 1362 -1364.

Håkon var søn af den norsk-svenske konge Magnus Eriksson Smek og voksede op i Norge. Han blev 3 år gammel hyldet som norsk konge i 1343-44, mens Magnus' ældste søn, Erik, skulle arve Sverige når Magnus døde.
Håkon tiltrådte som myndig konge i 1355, men Magnus beholdt dele af Norge under sit styre, deriblandt landet på begge sider af Oslofjorden.
I Sverige gjorde Erik oprør mod Magnus i 1356, og landet blev delt mellem far og søn i 1357. Erik døde allerede i 1359, og i 1362 blev Håkon også valgt til svensk konge.
Efter en kort strid valgte Magnus og Håkon at regere Sverige sammen ligesom de allerede gjorde i Norge. I 1364 blev de imidlertid begge afsat som svenske konger til fordel for Magnus' fætter Albrecht af Mecklenburg. Dele af Vest-Sverige og en betydelig andel af det svenske aristokrati holdt imidlertid fast på Magnus og Håkon, og de to opgav aldrig kravet på hele Sverige.
Forholdet mellem Norge og Sverige var i hele resten af Håkons regeringstid præget af krig og konflikter. I 1371 ledede Håkon et stort felttog fra Norge og helt frem til Stockholm, hvor han opnåede at få sat Magnus fri efter seks års fangeskab.

Håkon 6. Magnusson giftede sig 9. april 1363 med Margrete 1. , datter af Valdemar Atterdag, i Vor Frue Kirke i København. Deres eneste barn, Olav, blev valgt til dansk konge i 1376 og arvede Norge i 1380 efter sin far.
Olav Håkonssons regering indledte 434 år med dansk-norsk union .
Kilde: Wikipedia.org

Haakon blev gift med Dronning, Margrethe I af Danmark, datter af Konge, Valdemar IV Atterdag af Danmark og Dronning, Helvig von Schleswig af Danmark, den 9 April 1363 i Vor Frue Kirke, København. (Dronning, Margrethe I af Danmark blev født den 15 Marts 1353 i Søborghus, døde den 6 November 1412 i Flensborg, Tyskland og blev begravet i Sorø.)