Konge, Harald III Hen af Danmark

  Notater:

Konge af Danmark 1074-80.
Som ældste søn af Svend 2. Estridsen blev han to år før faderens død valgt til dansk konge. Han måtte imidlertid gennem hele regeringstiden forsvare sin kongeværdighed mod sine brødres anslag. Han videreførte faderens bestræbelser for at gøre den danske kirke til et selvstændigt ærkesæde - men med tilsvarende ringe resultat. Tilnavnet Hen betyder hvæssesten.
Kilde: kongehuset.dk

------

Søn af Svend Estridsen og konge af Danmark 1074 -1080. I 1069 deltog han i det sidste vikingetogt til England, hvor man forsøgte at udnytte englændernes utilfredshed med Vilhelm Erobreren, der havde invaderet England fra Normandiet og kronet sig selv til konge. Men de danske vikinger kunne ikke hamle op med den normanniske rytterhær og rejste hjem med uforrettet sag. Da Svend døde, var der to kandidater til tronen, sønnerne Harald og Knud. På et møde ved Isøre skulle stormændene vælge mellem de to kongsemner. Harald opfattedes som mere fredelig, mens Knud ville forsøge at tilbageerobre England. På mødet blev Harald kåret til konge af Danmark.

Haralds regeringstid var forholdsvis fredelig, bortset fra mindre konflikter med brødrene Erik 1. Ejegod og Knud (den Hellige). Harald skulle have forsøgt at styre landet med klogskab og søgt efter at gavne hans rige nye love, han er særligt kendt for at afskaffe gamle uskyldsprøvelser for at en anklaget i en straffesag kunne bevise sin uskyld. Da Harald kom på tronen var det de gamle hedenske tradition med sejre i tvekamp eller at komme uskadt fra jernbyrd, hvilket betod i at bære et stykke rødglødende stykke jern et sted på kroppen.

Harald brød sig ikke meget om disse gammeldags uskyldsprøvelser, så kongen afskaffede dem og gav derefter en bestemmelse om, at hvis den anklagede kunne selv og sammen med et vist antal hæderlige mænd turde lægge ed på, at han var uskyldig, så skylde hans uskyldighed være bevist. Men selv om Harald love forbød tvekamp og jernbyrd så vandt disse prøvelser snart frem og gjorde sig gældende igen, det var først endeligt under Valdemar Sejr i 1200-tallet, at de blev afskaffet.

Harald opretholdt det gode forhold til kirken og paven, som hans fader havde udvirket. For eksempel skrev paven flere breve, hvori han støttede Haralds kamp mod sine brødre. Harald viste sig også som "bondens mand", idet han ofte dømte til bøndernes fordel, når de var i konflikt med herremændene. De store skove, som var krongods , blev tilgængelige for alle mænd (almindinger).

Viet ca. 1040 til Margrethe Asbjørnsdatter. Harald døde den 17. april 1080 og blev begravet i Dalby Kirke i Skåne. Han efterlod sig ingen børn.

Tilnavnet "Hen" (der udtales med hårdt é) betyder slibesten, det vil sige "den bløde", fordi han var blid og fredelig af natur og ikke brød sig om altid at få sin egen vilje igennem, tilnavnet stammer muligvis fra broderen Knuds tilhængere. "Hen" kan måske også henvise til en sværdformet slibesten, og dermed bliver meningen, at Harald var ufarlig ligesom en slibesten er i forhold til et rigtigt sværd. Andre har dog tolket tilnavnet som en ros med henvisning til, at en "hén" var et stykke værktøj, som man havde hos sig til at holde knive og sværd skarpe indtil den sidste subtile polering af æggen.
Kilde: Wikipedia.org

Harald giftede sig med 'ukendt'.