Erik Brindts Hjemmeside         

Facts og fortællinger om mine Aner.

I jordebog 1637 nævnes Morten Christensen (o. 1595-o.1646) i Kløuborg mellem husmændene i Vang sogn. I 1645 omtales han blandt mange andre sammen med sønnen Christen Mortensen (o.1625-1690) angaaende et overfald paa søfolk fra et skib, der var strandet mellem Vangsaa og Klitmøller.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

"1743. Peder Kløvborgs Enche, som har haft den halve Ejendom i Fæste og hendes Svigersøn og Datter dend anden Deel, bliver der ej længer, siden de begge er døde og alting skal paa Auktion til 2 smaa efterladte Børn. De har haft 2 Køer, som og skal sælges og søgt deres Næring af Havet." Ejendommen blev solgt til:

Peder Pedersen Søe, kaldet Broe, der boede paa matr. nr. 39. Han fæstede "Kløvborg" til stedsønnerne Jens Jensen Broe og Peder Jensen Broe.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Matr. nr. 21, Klitmøller
Kløvborg

Peder Jensen Broe (1706-1764), kaldet Kløvborg, var gift med Karen Christensdatter Blach (1715-1795). Han var skipper og ejede en fjerde part i sandskuden "Taalmodigheden". I 1747 nævnes han som skipper med en skude på 6 laster, og med hjemsted i Thisted. I 1749 købte han sin del af ejendommen og i 1763 den anden del, således at han ved sin død i 1764 var ejer af hele stedet "Kløvborg", som blev overtaget af sønnen Jens Pedersen Broe.
Efter hans død er der skrevet skifte d. 25/4 1764; deres sønner får hver 111 Rdl. og datteren arver 55 Rdl. Boet omfatter: Stervbohuset, u. Matr. vurderet til (kun) 44 Rdl. 1 jordløst hus, u. matr., bebos af hans broder, vurderet til 20 Rdl. 1 hus bebos af skrædder Niels Pedersen vurderet til 20 Rdl. Endvidere 1/4 part af den ved stranden liggende sandskude kaldet "Taalmodighed" på 8 laster, takseret til 105 Rdl.

SKØDE. (på køb af "Kløvborg")

Jeg underskrevne Christen Ollesen Drasbech ved Klitmøller og her med Vitterlig Giør, at jeg med frie Villie og med min Svigermoders og Hustrues Samtycke haver Solgt, Skiødet og afhændet, saa og her med Sælger, Skiøder og aldeeles afhænder fra mig og mine Arvinger til min Svoger, Ærlige og Velagte Peder Jensen Broe ved Klitmøller et Huus i bemelte Klitmøller, som hand iboer, kaldes Kløvborg, og i fæste havte af hans Sal. Stæftfader Peder Pedersen Broe, hvilket foreskrevne Huus han mig fornøje og efter Accordt betalt haver, hvorfor jeg kiender mig og mine Arvinger ingen ydermeere lod, deel, Ret eller Rettighed at have til samme Huus eller dens Grund og Eiendom, men bemelte Peder Jensen Broe og hans Arvinger maae og skal nyde bruge og beholde til Evindelig Eiendom og sig den til Nytte føre efter Hans Kongl. Mayst. Lov og Forordninger. Og dette til Bekræftelse haver jeg dette med Egen Haand underskrevet og forseglet, Saa og Venlig ombedet min kiære Fader Olle Christensen Drasbech og Anders Jensen Broe med mig til Vitterlighed at underskrive og forsegle.

Klitmøller dend 22 December 1749.

Christen Ollesen Drasbech

Olle Christensen Drasbech Anders Jensen Broe

SKIØDE (hvor Peder Jensens bror Jens Jensen Broe, sælger hus (Kløvborg) til Peder)

Kiendes jeg underskrevne Jens Jensen Broe ved Klitmøller at have solgt, skiødet og afhændet, som jeg hermed sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til min kiære Broder Peder Jensen Broe ved Klitmøller og hans Arvinger mit iboende u=matriculeret Huus, beliggende her ved Klitmøller i Hillerslev Herred og Vester Vandet Sogn, hvilcket Huus med paastaaende Grund og Eiendom, som nu er og af Arilds Tiid været haver, ermeldte min kiære Broder Peder Jensen Broe og hans Arvinger til Evindelig Arv og Eiendom have, nyde, bruge og beholde og samme sig saa nyttig giøre, som han og hans Arvinger bæst veed og kand, og som Ermeldte min kiære Broder mig for forbenævnte Huus rigtig haver efter Accord betalt, saa kiender jeg mig og mine Arvinger aldeles ingen ydermeere Lod, Deel, Ret eller Rettighed til fornævnte Huus at have efter denne Tiid, forpligtende mig derfor for mig og mine Arvinger at frie, frelse, hiemle og fuldkommeligen tilstaar for Ermeldte min kiære Broder og hans Arvinger, samme Jordløst Huus saasom en ret Ejendom for sig og sine Arvinger for hver Mands Tiltale, som derpaa tale kunde, og dersom mod Forhaabning, som dog icke formodes, at samme Huus eller noget af dets tilliggende Grund og Ejendom blev af oftebemeldte min kiære Broder Peder Jensen Broe eller hans Arvinger afvundet i nogen Rettergang for min Vanhiemmels Brøst Skyld, da bepligter jeg mig og mine Arvinger at vedderligge, fornøye og erstatte forbemeldte min kiære Broder og hans Arvinger og forskaffe ham saa god og saa vel beleigt et Sted igien inden Sex Ugers Forløb; saa det skal være og blive for bemeldte min Broder og hans Arvinger uden Skade og Skadeslidelse i alle optænkelige Maader.

Dette til Bekræftelse, at samme Kiøb u=ryggeligen skal holdes og efterkommes, haver jeg dette med egen Haand underskreven og forseiglet med mit hostrykte Zignete og venligen ombedet de 2de Agtbahre og Velfornemme Mænd Christen Andersen Draxbech og Niels Pedersen, begge ved Klitmøller, med mig til Vitterlighed at underskrive og forseigle.

Datum Klitmøller den 1ste Decbr. 1763.

Jens Jensen Broe

Christen Andersen Draxbech Niels Pedersen

Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ting Tirsdagen d. 20de Marty 1787
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jens Pedersen Broe (1745-1823), der 1783 blev gift med Dorthe Christensdatter Møll (1750-1819). Han var skipper, skudeejer og strandfoged, arvede faderens part i sandskuden "Taalmodigheden".
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Matr. nr. 21, Klitmøller
Kløvborg

Peder Jensen Broe (1785-1840) kaldet Vegeberg eller Kløvborg. Han videreførte skudefarten fra dette sted i tredie generation og var skipper, rheder og handelsmand. Han blev første gang gift 1812 med Inger Andersdatter Brandi (1783-1815), og anden gang med Anne Cathrine Andersdatter Frost (1796-1872). Der var 14 børn i de to ægteskaber. Han nævnes i toldregnskaberne 1811 og 1812 som skipper for slup "Lillesandsminde".
                                                                     -  o  -

"30/9 1813. Kaperbrev til dæksbaaden "Den tiltagende Maane", 1 Com. Læster, ført af Skipper Peder Jensen Kløvborg af Klitmøller. Armeret, 11 Mands Besætning foruden Kaperføreren. Armeret med 1 Svingbasse, Skydedigeværhn og Hukkerter."

Efter krigen (Englandskrigen 1801-1814) var han skipper og rheder for sluppen "Neptunus". I 1840 druknede han ved kuldsejling ud for Agger Kanal sammen med tre andre mænd fra Klitmøller. Enken Ane Cathrine Andersdatter Frost nævnes i toldregnskabet 1840 som skudehandler. Hun videreførte den nylig afdøde mands forretning sammen med sønnerne.

                                                                      -  o  -

8/4 1853 blev ejendommen solgt til:
Morten Andersen Frost (1815-1880), der var skipper og boede paa matr. nr. 22.

                                                                      -  o  -

Forhør vedr. Peder Jensen Kløvborg transport af korn til Norge

FORHØR

vedrørende Sluppen Lillesandsminde.

Aar 1813 den 21 Maii blev i Hillerslev - Hundborg Herreders Tingstue sadt og holdet Forhør i Overværelse af følgende Testes, Hans Peter Theilmann og Poul Schibsted af Thisted i Anledning af Amtets Skrivelse af 14 hujus, som den 15 næstpaa indlob, betræffende at Sluppen Lillesandsminde, førende af Skpr. P. J. Kløvborg, og befragtet for kongelig Regning til at overføre Korn tit Norge, skal, efter at være afgaaet fra Klitmøller Ladeplads med en Ladning Korn m.v., være retonneret, under Paaskud af at være bleven læk i Søen m.v. efter Skrivelsens Indhold, som Dommeren herhos fremlagde og til Indlemmelse er saalydende Fol. 56. Saa blev og fremlagt den med Amtets Skrivelse fulgte Indberetning der til Indlemmelse er saalydende Fol. 56.

Skipper Kløvborg var mødt tilligemed hans Skibsmandskab, nemlig Christen Jensen Kløvborg, Niels Pedesen Kliim og Dreng Frederich Pedersen. Dommeren anmærkede: at den udstyrede Stævning ikke er kommet tilbage, og formentlig beroer hos Søelieutenant Johansen, som ikke er mødt, endskiøndt Forhøret efter ham er opholdt fra i Formiddag tit i Eftermiddag Kl. 3.

Skipperen og Mandskab blev enhver især formanet til Sandheds Udsigende, saaledes at de det naar forlanges redelig kan bekræfte.

Og fremstod da først - seperatum - Skpr. Kløvborg, som fremlagde et Udtog af den ombord paa Sluppen Lillesandsminde holdte Journal, begyndt den 8de og sluttet den 16de hujus, til denne Journal henholdt han sig forsikkrende at saaledes var tilgaaet, som samme indeholder. Han blev derefter tilspurgt:

1. Blev Sluppen Lillesandsminde ikke efterseet af Skippere og Tømmermænd, førend den blev udsat paa Vandet ved Klitmøller?

2. Hvorledes befandtes da Sluppen og var den da tæt?

3. Hvad kan være Aarsag tit den i Journalen ommeldte Lækkagie, hvorlangt var Sluppen under Seil fra Landet, eller i hvorlang Tid?

4. Var det Storm eller stille Vejer, da Sluppen var under Seil?

5. Hvornær var den i Journalen nævnte Kutter Landet, og var dette Fartøj fiendtlig?

6. Hvorfor afseilede Skipperen ikke til sin Bestemelse, da Sluppen den 8. hujus var tilladet?

Under den givne Formaning svarede Skpr. Kløvborg til den fremsadte

1. Qv.: At Sluppen blev, førend den blev udsadt paa Vandet ved Klitmøller, efterseet af Folk, som plejer at degte Skibene, men iblandt disse var ingen Tømmermænd.

Til 2 Qv.: Sluppen skulle vel være tæt, da den var degtet og efterseet, men strax efter at den var udsadt paa Vandet, og man havde begyndt at ladde den, var den allerede læk.

Til 3 Qv. Fartøjet var svagt, og Deponenten kan ikke vide anden Aarsag til Lækkagen, end at Sluppen hug en 3 a 4 Gange, da den fra Bjælkerne blev sadt ud i Søen. Sluppen var ikke uden 1/8 Miil fra Landet og de gik ikke videre under Sejl eller til Søes end der var nødvendigt for at komme op under Batteriet og dette varede kun i det Heele 3/4 eller 1 Time, hvilket skeedte formedelst den Kutter de efter Journalen fik i Sigte.

Tit 4 Qv.: Det var jævn Kuling og Vinden bar langs Landet.

Tit 5 Qv.: Saavidt kunne skiønnes var Kutteren i N. V. fra Klitmøller 3/4 a 1 Miil nær Landet. Om Kutteren var fjendtlig vides ikke da den ikke tonede Flag, men den var sort med guul Rand.

Til 6 Qv.: Vinden var O.N.O. og da Sluppen var læk saa turde Deponenten ikke dermed afsejle.

Formeeret 7. Er Sluppen ny eller gl. af Bygning, og hvem tilhører den?

Resp. tit 7 Qv.: Troer ikke at Sluppen er meget gl., men den er svag af Bygning og endeel forlappet formedelst de mange Landgange den har giort. Sluppen tilhører P. Thousig i Vixøe.

Videre til Oplysning vidste han ikke, dimitered.

Igien fremstod Niels Pedersen Kliim og Christen Jensen Kløvborg, hvortil Formaning om Sandheds Udsigende blev igientaget. Det fremlagde Udtog af Journalen blev dem forelæst og de vedkjendte sig deres Underskrift paa samme, forsikkrede at den indeholdt Sandhed, og at de ere villige til naar det maatte fordres at beedige den. De bleve derefter tilspurgte de fremsadte Qvæstioner og svarede til 1 Qv.: eensstemmig: Sluppen blev efterseet og degtet af 3 Mand af Arbejdsfolkene ved Klitmøller.

Til 2 Qv.: Sluppen var nok ikke tæt da den blev udsadt, endskiøndt den vel saae ud tit at være det, da den var læk strax da den kom paa Landet, men den hug nogle Gange da den fra Bjelkerne blev sadt ud i Søen.

Til 3 Qv.: De ved ikke Aarsagen til den omspurgte Lækkage, med mindre Sluppen skulle have faaet Skade af de omforklarede Hug, da den fra Bielkerne blev sadt i Søen. Sluppen var omtrent 1/4 Miil fra Landet og de lettede for at gaae ind under Batteriet, da der var en Kutter i Sigte, og de vare saaledes kun under Seil omtrent 1 Timme. Derimod om Løverdagen den 8 hujus, da Sluppen var tilladdet, lettede for at gaae ud paa Rehde, da de ikke turde blive liggende for nær ved Rævlen,

Til 4 Qv.: Da de lettede for at gaae ud paa Rehden, som ikke varede 1/2 Timme, blæste det ikke meget stærkt, men da de lettede for at gaae ind under Batteriet, var det temmelig frisk Kuling.

Til 5 Qv.: Kutteren kunde være omtrent l/2 Miil nær Landet, men om den var fiendtlig kunde ikke sees.

Til 6 Qv.: Skipperen turde ikke afsejle formedelst at Sluppen var saa læk, men Vinden var ellers nogenlunde men ikke fuldkommen god.

Til 7 Qv.: Sluppen er gammel, men hvor gammel den er vides ikke, og den tilhører Thousig. Videre forklarede Deponenterne: at det vel blæste noget om Dagen da Sluppen blev tilladet, men at det var stille om Aftenen.

De vidste ikke videre til Oplysning og blev dimiterede.

Endelig fremstod Frederich Pedersen, som under given Formaning svarede til fremsadte 1 ste Qv.: Ja Deponenten kunde see at Sluppen var giort i Stand, endskiøndt han ikke saae at nogen arbejdede der paa, men om Sluppen var læk da den blev sadt ud vides ikke

2 Qv.: besvaret.

Til 3 Qv.: Hvad Aarsagen var til Lækkagen vides ikke, men efter at Sluppen var tilladdet lættede om Aftenen og gik ud paa Rehden, ligesom de og en Anden Dag, hvad Dag erindres ikke, lettede for at gaae ind under Batteriet, fordi en Kutter var i Sigte.

Til 4 Qv.: Det var jævn Kuling, baade da Sluppen blev udsejlet paa Rehden, som da den gik tilbage ind under Batteriet.

Til 5 Qv.: Kutteren var omtrent 1 Miil nær Landet, men om den var fiendtlig vides ikke.

Til 6 Qv.: Sluppen kunde ikke sejle fordi Skuden var læk.

Til 7 Qv.: Sluppen er gl. af Bygning og tilhører Thousig og Chr. Neergaard. Videre til Oplysning vidste han ikke. Dimitteret

Den fremlagde Journal lyder saaledes Fol. 56. Forat Lieutnant Johansen kan blive underrettet om det Passerede, og for at erfare om fleere skulle afhøres, blev Forhøret udsadt til førstkommende Mandag Eftermiddag Kl. 5 den 24de hujus.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Matr. nr. 39
Klitmøller

Sølimitsted nr. 5
Folketælling 1787 nr. 32F.

En hovedlod paa begge sider af aaen med bebyggelse syd for aaen, beliggende sydøstligst mod Qvaderkjær. Kaldes fra gammel tid: “Ved Broe” “Brokjær” og nu Aabo, fordi der gik en bro over aaen. Herfra har Broe-slægten i Klitmøller sit navn. I matriklen 1688 har stedet nr. C.7.
Ifølge matriklen 1664 var fæsteren:
Anders Nielsen Broe (o. 1630-1699), ogsaa kaldet Bagge. Htk. 0-2-2-2. Stedet tilhørte Nystrup gods, senere Peder Bendixen i V. Vandet, og var det største i Klitmøller. Han var husmand, skipper og skudeejer, og i klagen til Kongen 1665 var han den eneste af de 16 mænd, der selv kunde underskrive. Var gift med Giertrud Mortensdatter Kløvborg (1631-1717).
 
Deres datter, Christence Andersdatter Broe (1670-1698), blev 1691 gift med:
Jens Jensen Broe (1649-1710) kaldet Hundborg, der overtog fæstet under Peder Bendixen, men blev selvejer i 1702. Han var husmand og skudeejer. Blev gift 2. gang 1699 med Zidsel Christensdatter (1677-1752). Hun blev 2. gang gift med:

Peder Pedersen Søe (1671-1746) kaldet Broe, der ved giftermaalet overtog ejendommen. Han var husmand, skudeejer og skipper. Deres datter, Bodil Kirstine Pedersdatter Søe (1714-1765), enke efter Enevold Berthelsen i Holler, blev 1749 gift med:
Christen Olufsen Dragsbech (1716-1786) (Fadder til Jens Pedersen Broe dåb 1745) kaldet Broe, der overtog stedet efter svigerfaderen. Han var skipper og skudeejer, en velstaaende mand, der ejede flere huse i Klitmøller. Blev gift 2. gang i 1766 med Birgitte Pedersdatter Dragsbech (1738-1821).

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Skipper Peder Kløvborgs forlis ud for Agger Tange 14/15 august 1840

Periodens ekspanderende søfart mellem Limfjordens købstæder og Altona, Hamborg og England - London gjorde Aggerkanal til et knudepunkt i sejlskibstrafikken, hvor der ofte lå flere skibe, der ventede på gunstigt vejr og vind. Såvel når skibene passerede fra Nordsøen til fjorden - eller omvendt.
Aggerkanals Lodserie fungerede fra sommeren 1836 - straks efter, at kanalen var blevet sejlbar. Skipperne kunne herefter få assistance til at passere den vanskelige kanal. Mange hændelser fra de følgende år viser, at lodseriet var en nødvendig foranstaltning, men også at det til tider var en ringe beskyttelse.
Aggertangen blev i disse år gentagne gange udsat for stormfloder og oversvømmelser. Allerede efter et par sæsoner blev lodshuset d. 19. jan. 1839 bortrevet af en stormflod, hvilket var meget sigende om vilkårene på stedet. Topografien, dybdeforholdet i kanalen o.s.v. var under konstant forandring. I stedet for huset anskaffedes et lodsfartøj til opholdssted skænket af Hans Majestæt Kongen.

Ulykkerne ramte igen ved Agger allerede i sensommeren 1840. Fra en storm natten mellem den 14. og 15. august blev der meddelt om forandringer af kanalgennembruddet, bl.a. blev et såkaldt bolværk ”aldeles ruineret”, og tømmer og brædder derfra drev i land ved Krik sammen med 5 uskadte småbåde. Og det meddeltes desuden, at flere Aggerboeres både var ituslagne. På Thyholm var flere lader faldet, og kornet var flere steder slået ned - lige før høsten. Med hensyn til stormstyrke og vandets højde blev det sagt, at havet var gået over hele landtangen syd for den store kanal. Også fra søen indløb efterretning om en ulykke:

Skipper Peder Kløvborg drev skudehandel fra Klitmøller, hvor han bl.a. ejede pakhuse. I 1830erne gik han i såvel Norges- som Altonafart. Den 14. aug. 1840 var han gået hjemmefra med sin jagt kun lastet med nogle få tønder korn bestemt for Aggerkanal, formodentlig for at hente fuld last i Limfjorden. Lodseriet observerede om aftenen en jagt ved kanalen kommende nordfra med flag oppe (et særligt flagsystem gjorde det muligt at signalere besked mellem passerende skibe og lodseriet - f.eks. om man ønskede lodshjælp). Fire lodser gik da ud og kom ombord i jagten, som krydsede ind efter, medens det blæste hårdt af sydøst. Fartøjet måtte opgive og ankrede op, idet det var næsten tomt. Og de tre lodser vendte tilbage omkring midnat. Vinden gik sydlig og tilsidst i sydvest, og blæsten blev heftig og orkanagtig især mellem kl. 4 og 8. Jagten var ikke mere at se ved kanalen om morgenen. Efterretninger fortalte, at skipper Kløvborgs lig og en matros blev fundet ved Stenbjerg og lodsen Joseph Thøgersen af Agger ved Vorupør. Jagten var drevet i land ved Vester-Agger, hvor skibsdrengen fandtes død i køjen. Desuden var masten forsvundet, og da pumpen også manglede, formodedes det, at fartøjet var kæntret. En uventet sensommerstorm havde dermed kostet fire sømænds liv og anrettet en stor del materiel skade.

Bratbjærggaard, nu udstykket i flere Gaarde, er en meget gammel Gaard, der 1434 ejedes af Fru Elisabeth Nielsdatter, Hr. Vald. Albrechtsen Ebersteins Efterleverske; 1631 blev den af Kronen mageskiftet til Falk Gøye til Bratskov, og i 1662 var den delt i 3 Bøndergaarde og laa under Bratskov. 1784 vare disse delte i 6 Bøndergaarde (tils. 29 Td. Hrtk.) og laa endnu 1801 under Bratskov.