Familien Brindts Hjemmeside          Til forside

Sommerferie 2012

I år har vi valgt at lade campingvognen stå hjemme og i stedet bo på hotel. Turen gik først til Gardasøen selvom søen egentlig aldrig har sagt os noget. Vi har dog siden vores første besøg i 1993 haft et ønske om at vende tilbage og besøge Limone. Byen i den nordvestlige del af Gardasøen. Hotel med "all inclusive" skulle det være, og gennem DTF Travel fandt vi Hotel Royal Village.
Derefter ville vi til Østrig og fandt gennem FDM Hotel Wiesenhof i byen Mieders lidt syd for Innsbruck. Også her havde vi valgt "all inclusive". Det skulle vise sig, at der var stor forskel i betydningen af "all inclusive" de 2 steder. Vi kørte hjemmefra søndag 12.8. kl. 06.30.

© på alle fotos

   
På forhånd havde vi bestilt værelse til første overnatning hos Gast- hof Volland i Pommersfelden på A3 mellem Würzburg og Nürnberg.  Vi har været her tidligere, og det er fine værelser til en fornuftig pris. 48 euro (360 kr.) incl. morgenmad.
   
 Robust tysk møblering og værelse med altan, godt vejr og rødvin.  Erik har taget ophold i gårdmiljøet. 
   
Ophold på en østrigsk rasteplads Ampass ved Insbruck.  En Rasteplads med flot baggrund. 
   
Vi ankom til Hotel Royal Village kl. 15.45 og konstaterede, at det var beliggende højt over søen.  Store flotte palmer kunne man se overalt i byen. 
   
Her får man et indtryk af, hvor stejl og smal vejen op til hotellet er. Pizzaria og pool til højre. Hoved-hotellet og poolområde til venstre. Her ses Pizzaria´et som hører til hotellet. 
   
Pizzariaet med pool i baggrunden. Kig udover søen. Hotellets pool ligger under palmeskoven. 
   
Her ses pool-området med masser af liggestole. Vi fortsætter ned ad den stejle vej og får billeder af den flotte udsigt over søen.
   
Man mener ikke, at byens navn er opstået på grund af der dyrkes citroner i byen. Her et citrontræ foran en villa. Vejen snor sig ned mod søen og det gamle Limone. Vejen ender blindt. 
   
Et andet hotels rekreative område tættere på søen.  Vi fortsætter turen ned mod den gamle bydel. 
   
Flot udsigt.  Så er  vi nået næsten ned til søen og finder en meget fin badestrand. 
   
Her er mulighed for at leje liggestole og vandcykler.  Der er usædvanlig grønt og frodigt. 
   
Billetmanden har fundet en god skygge til sit lille skur.  Kig udover søen. Vandet er usædvanligt flot og rent. Ikke som sidst vi var her, hvor det var fyldt med et gult lag alger, pollen e.l.
   
Fra man når ned til søen og frem til den gamle bydel er der havnepromenade, som nogle steder hænger udover søen. Her ses den første del af havnepromenaden, med parkeringspladsen. Der findes også et stort parkeringshus bygget anonymt ind i bjerget.
   
Søen fortsætter nordpå bag bjerget til venstre, som samtidig er det sidste af Limone by.  
   
Byen ligger inde i en lille bugt i søen klemt helt op mod de stejle bjerge. Her bor ca. 1000 indbyggere, men den besøges af ca. 20.000 turister i højsæsonen. Det ses tydeligt her, hvor husene er bygget i flere niveauer op til bjergene. Selve havnepromenaden ender her, og resten af byen nås via smalle gader og små tunneller i bjergene.
   
På vejen hjem fra byen spotter vi nogle af byens utallige hoteller. Disse har alle fin udsigt over søen.
   
Og kan måske være emner for næste ferie i Limone. For vi kommer helt sikker tilbage til Limone på et tidspunkt.
   
Der sejler mange ret store skibe på søen. Denne er en af de største og kan medtage biler. Torsdag havde vi besluttet at sejle en tur over på den anden side af søen til byen Malcesine.
   
Fra søen får man et godt indtryk af, hvordan Limone er klemt inde... ...mellem sø og bjerg
   
Den sydlige del af byen ligger på et lidt mere fladt område. Stejle klipper direkte ned til søen. Landevejen går inden i bjerget.
   
Limone lidt på afstand og et lidt båd akrobatik i forgrunden. På båden fandt vovse behag i at bruge min fod som hovedpude.
   
Isola dell Olivo hedder den lille ø, der ligger ud for Malcesine og betyder vel noget i retning af Olivenøen. Malcasine er en lille by, hvorfra man bl.a. kan tage en svævebane op i 1750 m højde på bjerget Monte Baldo.
   
Modsat Limone er der ikke mange turister i byen, men en kunstmaler fandtes der. Pæne og velholdte gader ligesom i Limone.
 
Et view over søen med Olivenøen i baggrunden. Vi skal hjem til Limone igen og venter på færgens afgang.
   
En af personfærgerne der sejler på søen. Så er vi på hjem med Malcasine og Monte Baldo i baggrunden.
 
Så er der igen udsigt til Limone. Der ligger 2 campingpladser lige ned til søen. Vi sejler langs kysten og får et fint kig til Limone.
   
Der er ikke voldsom meget sejlende trafik i denne ende af søen. Så nærmer vi os den gamle bydel.
   
Indtil 1940´erne kunne byen kun nås fra søvejen! Er i dag et at de bedst besøgte turistbyer ved Gardasøen.
   
Fredag ville vi udforske området, der ligger højere oppe end vores hotel. Som det ses på skiltet er vejen ret stejl (30%).  
   
Kig ud over søen og de lidt mere moderne huse.  
   
Flotte anlagte solterrasser med en perfekt udsigt. Meget smalle veje er kendetegnende, men der køres alligevel ret stærkt på vejene af de få biler der kører.
 
Oliventræer findes overalt i området. I nærheden af hotellet fandtes også en olivenmølle, hvor man kunne se fremstillingen af olivenolie. Vi er faktisk ved at være temmelig højt oppe over søen.
   
Vejen snor sig med 180 graders sving. Dette flotte vandløb er opkaldt efter San Giovanni Nepomuceno. 
   
Der er anlagt en sti langs vandløbet man kan følge helt ned til søen.   
   
Virkelig flot anlagt. Her står San Giovanni så - ham til højre. Lige ved broen, der fører over vandløbet. Byen blev indtil 1905 kaldt Limone San Giovanni. 
   
Vi er tilbage på hotellet og nyder en svalende øl ved poolen. "All inclusive" skulle tages seriøst. Der var fri adgang til drikkevarer hele dagen. Sådan skal det være!  Et par kig på poolen, som faktisk aldrig var overfyldt. 
   
Altid rent og ryddeligt.  Et kig på vores værelse. Fra døren og hen mod vores terrasse. 
   
Badeværelset.  Sengene. 
   
Det var et stort værelse, og der var "dækket op" til 4 personer.  Nå ja, så var der lige ham her. Ikke på værelset, men på gangen lige udenfor fandt vi ham. Forhåbentlig blev han derude. 
   
Vores terrasse, der ser ud til at ligge i kælderen.  Men faktisk ligger hotellets reception lige under denne have. 
   
Lige under her, ligger hotellets indendørs pool.  Bemærk de store palmer på hotellets tag.  
   
Her er vores hule så...  ...med flot udsigt mod bjergene. 
   
Lørdag ville vi besøge citronhaven "La Limonaia del Castel". Forinden ville vi besøge Citronmuseet, der efter vores rejseguide skulle ligge i Rådhusparken tæt ved hotellet. Her er indgangen til parken.    Bag væksthuset er der en del citrustræer, men museet fandt vi ikke. I stedet fandt vi et fiskerimuseum, hvilket dog også var meget interessant. Vi fandt senere ud af, at museet var flyttet til Citronhaven. 
   
Rådhusparken er dog også et besøg værd i sig selv.  Flotte beplantninger og kæmpe palmer. 
   
Vi fortsætter ned mod den gamle bydel, hvor Citronhaven ligger.  Overalt i byen er der kun smalle gader. 
   
Så er vi nået til Citronhaven.  Indenfor denne flotte mosaik. 
   
Og så vrimler det med citrustræer i alle størrelser og arter.  En planche med de forskellige arter. 
   
Citroner er blevet dyrket i området siden 1300 tallet på grund af det milde klima. Det er det nordligste sted citroner kan dyrkes, fordi søen ligger godt beskyttet af Alperne. Der dyrkes ikke længere citroner kommercielt, men i 1800 tallet var det byens største erhverv sammen med fiskeri. 
   
Man dyrkede citroner kommercielt indtil 1950. Herefter kunne man ikke klare konkurrencen fra Sicilien, der har et meget mildere klima, og derfor ikke de samme omkostninger som ved Gardasøen, for...  ...selvom vintrene er milde ved Gardasøen, kan der forekomme frost. Citronplanterne måtte derfor beskyttes om vinteren. 
   
Man byggede derfor disse høje søjler, som stadig ses mange steder. Om vinteren blev der så lavet en overdækning på disse strøer. 
   
En affotografering af en planche fra byens museum, som godt kan ligne den plantage, som museet er lavet på.  Et gammel billede, der tydeligt viser søjlerne ved de mange citronplantager. I dag er der stadig nogle søjler tilbage, men her ligger nu mest hoteller i dag.
   
Endnu et par affotograferinger, hvor man ser søjlerne så langt...  ...øjet rækker.
   
Her ses Citronhaven nedefra klinet op mod de beskyttende bjerge. Haven ligger højt oppe og der er en imponerende udsigt over Limone.   
   
   
   
Bemærk igen konstruktionen til vinteroverdækningen og ikke mindst den lille pool og solterrassen, der ses i baggrunden. Luksus! Igen vinterkonstruktionen i flere etager. 
   
Et par udkig over Limone.  
   
  Bemærk jordvolden rundt om træet, der sørger for, at vandet bliver ved træet.
   
Vandingen af de mange træer foregår fra denne lille bjergkilde, hvor vandet opsamles og...  ...via disse små kanaler ledes det frem til hver enkelt træ via små studser. Man kan se de små studser i kanalen. Enkelt og genialt! 
   
Så er vi kommet ud fra Citronhaven og vandrer lidt rundt i byens smalle gader. Masser af træer, buske, blomster og butikker præger de smalle gader.
   
De små buer mellem husene kender jeg ikke formålet med, men dekorative er de da. Porto Vecchio er en lille idyllisk havn, der ligger inderst i den lille bugt
   
   
   
  Denne restaurant er vist selvforsynende med citroner.
   
Tid til en lille drikkepause i varmen. Så er vi på vej hjem via promenaden.
   
Overalt i byen står disse overdækkede affaldsstativer. Bemærk "askebægeret", som blev flittigt brugt af rygerne. Det var næsten umuligt at finde et skod på jorden. Kan det praktiseres i Danmark? Vejen op mod hotellet.
   
Havde man det ikke varm i forvejen, fik man det i hvert fald her. Så er vi nået hjem. Liggestolene lige indenfor porten var "vores".
   
Her er der nemlig en fantastisk udsigt.  
   
Søndag er næstsidste dag i Limone, og vi går igen en tur i byen. Et kig langs promenaden.
   
Flot dekorativ blomsterudsmykning. Bemærk figuren til venstre. Det er såmænd Pinocchio, der står i en papkasse og tjener en skilling
   
På vej hjem til hotellet tager vi de sidste fotos af udsigten.  
   
Indgangen til vores hotel. Receptionen
   
Indendørs pool... ...med diverse småbassiner
   
Udendørs pool. En fantastisk udsigt over søen og bjergene.
   
Om aftenen havde vi bestilt bord i Pizzariaet. Tjeneren, som forsøger at undgå fotografen, var virkelig en ildsjæl, der arbejdede flere steder på hotellet i løbet af dagen. Tidlig og sent. Efter at have sprunget fra fotografens linse, tilbød hun at tage et par fotos af os.
   
Menuen: Pizza, som traditionen altid er den sidste aften i Italien. Et foto af vores pizzabager. Har vi ikke set ham før?
 

 
Jo, det er da ham her! Joe fra Lady og Vagabonden. Dorte fik ham til at posere for fotografen. Ligheden er slående.
   
Den sidste tur til byen. I morgen går turen lidt nordpå. Der var uhyggeligt varmt. 30 grader kl. 22.29.
Vi er på vej til Mieders, som ligger 10 km syd for Innsbruck og gør ophold på rastepladsen Nösslach, hvor vi nyder den fine madpakke vi fik med fra hotellet i Limone. Så er vi ankommet til Hotel Wiesenhof i Mieders. Et typisk vintersportsted. Vi er kommet tidligt og i receptionen ligger en håndskrevet seddel, hvoraf det fremgår, at check-in er fra kl. 14.
Hotellet ser rigtig flot ud. "All Inclusive" stod dog slet ikke mål med hotellet i Limone. Krofatter skulle opspores, hver gang vi ønskede noget at drikke. Øl i 0,2 l glas. Ønskede vi større glas, var det mod fuld betaling! Det morede alle på hotellet sig over, men det betød garanteret, at der blev drukket mindre mængder. Frokost bestod af, at vi skulle smøre ekstra rundstykker om morgenen. Aftensmaden var ordinær, men ganske udmærket og der var fast menu for alle. Drikkevarer blev løbende serveret i nye glas under hele middagen!
Men det ligger skønt. Vi boede på midterste etage...
Vi var blevet tørstige og gik i restauranten, hvor vi traf krofatter, som serverede en øl for os og fortalte, at vi kunne checke in bagefter. Billedet er taget fra vores altan...  ..med god udsigt over dalen, der hedder Stubaital.
og med god udsigt til bjergene. Vi gik en tur til Mieders med de typiske østrigske huse.
Alt står meget frodigt. Fra hotellet kunne vi se en bjergbane og en "Rodel Bahn", så tirsdag gik vi over for at se nærmere på det.
"Serles Bahn" opkaldt efter det 2718 m. høje bjerg Serles.
En traditionel bjergbane - i hvert fald på turen op.
Med turen nedad kunne man tage på rumpen.
2,8 km - Europas længste. Man sad i disse vogne, der bremses via en stang i midten af vognen.
Mange valgte at tage turen ned på den måde.  
Her ses stationen med Mieders i baggrunden Erik nyder udsigten.
   
Fra vores værelse kunne vi i nærheden se en lille kirke, som vi aflagde et besøg. Onsdag tog vi en tur op med Serles Bahn. Her er vi ankommet.
Køen til venstre er køen til at tage turen ned på rumpen.
  Kunst på bjergtoppen.
Faciliteter til vinterens skifolk. God udsigt over dalen.
   
   
Vi valgte at tage turen ned på den normale måde. Rodel banen... ...snor sig ud og ind af skoven og ser visse steder ret voldsom ud.
Vi er på vej hjem og betragter bjergbanen på afstand Torsdag lå skyerne ret lavt.
Vi havde besluttet at gå til den næste by i Stubaidalen - Telfes. Ad smalle og stejle stier gik vi. Hjemmefra synes vi ikke, at der var særlig langt til byen, men det tog tid på grund af stiernes beskaffenhed...
...men nok mest fordi vi ikke endte i Telfes, men i stedet i nabobyen Fulpmes. Den var dog meget større, så det var meget heldigt. Vi fandt en lille hyggelig restaurant i centrum.
   
På hjemvejen fik vi et godt kig af Serles banen.  
   
Fredag tog vi en tur til "Swarovski Kristalwelt" i Wattens lidt øst for Innsbruck. Vi var her for en del år siden, men der var det endnu ikke åbnet, så vi fik ikke meget ud af det dengang.
Hvad vi egentlig havde forventet af stedet, er svært at sige, men det viste sig at være en udstilling af mere eller mindre mærkværdig... ...kunst, som f.eks. disse spjættende ben, der var suppleret af nogle skjorter, der kørte rundt oppe i loftet. Meget mærkværdigt.
Der var dog også mange flotte genstande udstillet i de mange rum, som museet bestod af. Store bygningsværker udført i krystal.
Et par kæmpe gopler udført af krystaller 300.000 karat. Den største slebne krystal i verden.
Og ikke mindst en kæmpe butik, hvor man kunne købe alle mulige smykker og genstande med Swarowski krystaller. Turen tilbage til hotellet tog vi ad landevejen, og passerede "Europa Brücke".
Lørdag gik turen til bunden af den ca. 30 km. lange Stubaital. Her ender vejen, men man kan tage bjergbanen... op i 3.210 m. højde. Det var dog ikke planen i dag...
...hvor der iøvrigt også var ret diset.  
   
Flot vandfald.  
 
Erik på broen over vandfaldet. Et andet stort vandfald i dalen.
 
   
Mandag gik turen hjem mod Danmark, og vi havde på forhånd bestilt overnatning på Landgasthof Hotel Hess i byen Aua. Rigtig flot hotel tæt på motorvejen, men i absolutte fredlige og rolige omgivelser.
 
Fint værelse med udgang til altan. Nydeligt badeværelse.
   
Dorte blev meget forelsket i denne prægtige lampe. Tirsdag kl. 8.45 fortsatte vi mod Danmark og ankom til Gistrup kl. 19.15
Vi tilbagelagde ialt 3.427 km på turen. Brugte 240 l. benzin, hvilket giver et forbrug på 14,3 km/l. Kørte i Mazda 6 2,0 2008.  

                                     Tilbage til Camping                        Til Toppen