Erik Brindts Hjemmeside

Efterårsferie i Paris m.m. 2006

Selvom Frankrig er kasseret som ferieland, har det længe været et ønske at se Paris. Betingelsen var, at det skulle være en guidet tur, så vi fik set mest muligt af Paris. Valget faldt derfor på en 7 dages bustur. Ikke noget vi tidligere havde prøvet, så vi var lidt spændte, da vi kl. 04.00 om morgenen den 03.09. troppede op ved Aalborg Kunstmuseum, hvor bussen fra Risskov rejser ville samle os op.

Vi havde på forhånd reserveret en fast plads i den forreste del af bussen, da Dorte døjer lidt med køresyge. Vi fik plads på de næstforreste sæder, hvilket umiddelbart var et par fortræffelige pladser. Det ændrede sig desværre, da vi lidt længere nede i Jyllands samlede en familie op med 3 blebørn og bedstemor. De skulle have de 6 forreste pladserne i bussen. Blebørn er ikke egnet til en længere bustur! Der var et rend af farmand til toilettet for at skifte ble, og lugten blev temmelig uudholdelig.

Det satte naturligvis sit præg på hele turen, som dog forløb bedre end jeg havde turdet håbet på. Når man er vant til at køre selv og nyde den frihed det giver, kan det være vanskeligt pludselig at skulle indrette sig efter et fast klokkeslæt og ikke mindst være så tæt på mange mennesker i mange timer.

Vi fik en fantastisk uge i "byernes by". Ikke mindst takket være et godt program fra Risskov rejser og et par fortræffelige chauffører Holger og Poul, med Holger som en meget kompetent rejseleder, der fortalte og viste rundt i den by, han kender så godt. Programmet var hårdt, men vi ville aldrig på egen hånd have nået at se så meget af Paris på den korte tid.

Udover Paris oplevede vi også Disneyland, Monets have, slottet i Versailles og ikke mindst invasionskysten ved Omaha Beach.

Lad mig gøre Charles-Louis de Secondat Montesquieu udtalelser til mine: Frankrig er for franskmændene. Paris er for hele verden!

Intet kan være mere rigtigt, og ikke underligt, at Paris er det mest besøgte turiststed i hele verden.


Vores hotel, som lå i Bobigny - en nordlig forstad til Paris. Ret tæt på Metroen og 25 minutter til centrum. Et udmærket hotel til formålet.	Den kulinariske oplevelse var dog ikke noget særligt. Især forstår jeg ikke franskmændenes trang til at spise dårlige flütes til morgenmad.

Bussen tømmes for forventningsfulde deltagere og bagagen hentes ud af bussen.	Næste morgen den 04.09. kl. 09.15 var der afgang fra hotellet til en rundtur i Paris. Første stop var ved Sacre Coeur, der ligger på Montmartre.

Kirken er ret ny og færdigbygget i 1914, men blev først indviet efter 1. verdenskrig var slut i 1919.	Kirken ligger på Montmartres højeste punkt 129 m. og der er en storslået udsigt over Paris.

Der var naturligvis mange mennesker på stedet. Man kan gå derop eller tage tovbanen "Funiculairen".	Her får man et indtryk af, hvor højt oppe Sacre Coeur ligger.

Et kig ud over Paris.	Endnu et.

Turen fortsætter gennem Paris. Her har jeg taget et billede, hvor man midt i billedet kan se, at undergrundsbanen dykker under byen.	Vi kører forbi den berømte cabaret "Moulin Rouge".

Vi passerer museet Louvre, der er opført i 1190 som fæstning for at beskytte Paris mod vikingerne. Det er opført af Kong Philippe II. Auguste, der kortvarigt var gift med den danske kong Valdemar den Stores datter Ingeborg.	Der er gennem tiden sket flere udvidelser. Bygningerne blev delvis taget i brug som museum i 1793 og i 1993 blev hele slottet taget i brug som museum.

Forbi denne portal ved Louvre	Eiffeltårnet i baggrunden.

Turen fortsætter over en af de talrige broer over Seinen.

Op ad Champs Élysées mod Triumfbuen.	Champs Élysées går fra Concorde Pladsen foran Louvre til Place Charles de Gaulle (tidl. Stjernepladsen)med Triumfbuen.

Concorde Pladsen med den 3300 år gamle, 250 tons tunge og 23 m. høje obelisk som i 1829 afløste guillotinen, der blev opstillet under revolutionen i 1792. Her blev 1300 mennesker henrettet. I baggrunden bag obelisken ses Madeleine kirken og luksushotellet Hotel de Crillon til højre.	Bussen standsede ved Palais de Chaillot også kaldt Trocadero, hvor der er en stor terrasse med en formidabel udsigt til Eiffeltårnet.

Dorte med Eiffeltårnet som baggrund. Det knap 320 m. høje tårn er bygget i perioden 1887 til 1889 og besøges årligt af 5,5 mil. turister.	Igen et foto fra terrassen. Det er Seinen, man kører over via broen, der ses foran Eiffeltårnets bue.

	Trocadero set på afstand med ryggen til Eiffeltårnet. Bygget i 1937 og rummer bl.a. Marinemuseum og et stort teater.

Efter opholdet ved Trocadero kører bussen videre over Seinen. Bemærk højhuset i baggrunden, som du kan læse mere om senere.	Vi drejer til venstre før Eiffeltårnet.

Nu får man et indtryk af tårnets kolossale størrelse. Igen ses højhuset "Tour Montparnasse" i baggrunden.	Hotél des Invalides. I baggrunden La Cathédrale Saint-Louise-des-Invalides eller på dansk Invalidekirken. Bygget af Ludvig den 14. som et hjem for krigsveteraner. Napoleon ligger begravet her.

Videre over Seinen via den smukke bro "Pont Alexandre III bridge". Der er 4 af disse søjler på broen, og den blev indviet i 1900.	Vi kører igen på Champs Élysées på vej op mod Triumfbuen.

Byggeriet blev påbegyndt i 1806 af Napoleon og stod færdig i 1836.	Bygningen er 50 m. høj, 45 m. bred og 22 m. tyk.

Der fører ikke mindre end 12 gader op til pladsen, hvor Triumfbuen står, så der er trængsel og masser af trafik.	Vi fortsætter ad Avenue Charles de Gaulle mod den nye bydel La Defense, der ses i baggrunden.

Vi nærmer os La Defense og ser nu tydeligt den nye Triumfbue "La Grande Arche" midt i billedet. Bygningen er tegnet af den danske arkitekt Otto von Spreckelsen og stod færdig i 1989.	En imponerende bygning. 36 etager og 110 m. høj, 108 m. bred og 112 m. dyb. Konstruktionen til højre inde i buen er elevatorerne. Der er offentlig adgang, men vistnok ingen udsigtsmulighed fra toppen.

Den 05.09. kl. 08.30 sad vi i bussen på vej mod Disneyland	Indgangen til Disneyparken.

Parken er delt op i 5 tema lande.	Main Street, USA er det ene temaland.

Discoveryland. Turen i Space Mountain II starter i dette affyringsrør.	I røg og damp skydes de modige afsted. Vi havde ikke modet.



Hjuldamparen "Mark Twain" holder til i Frontierland.	Her runder den hjørnet på vej til nye oplevelser.

Vi passerer denne flotte klippeformation.	Vi passerer "Phantom Manor" - et slags spøgelseshus.

Et køretøj af en eller anden type.	Klippeformationen fra en anden vinkel.

I Adventureland møder vi dette piratskib.	Et flot anlagt vandfald.

Også sørøverskatten fandt vi.	En avanceret vandmølle.

Sidste temaland er Fantasyland, hvor fantasien har fået frit løb.

Nautilus fra Jules Vernes "En verdensomsejling under havet".	Eftermiddagen afsluttes med et stort optog gennem Main Street.

Der afspærres derfor en del af gaderne.	Publikum begynder at sætte sig tilrette og finde de bedste pladser.

Sidegaderne affolkes. Alle bygninger har en funktion.	Butikker, restauranter o.s.v.

Så er optoget startet.	Flotte dansere i farvestrålende kostumer.

Efterfulgt af fantasifulde figurer.	Hele optoget ledsages af en efter lidt tid temmelig trættende sang. Den gentages igen og igen under hele optoget.

Chip og Chap har også fundet vej til optoget.	Optoget fortsætter. Pladen med Disney Parade sang ligeså.

Efterhånden er optoget slut, og bussen venter på at køre os hjem til hotellet. Det har været en stor oplevelse at se Disneyland. Vi var på hotellet kl. 18.15.	Eftermiddagstrafikken på vej ind mod Paris efter Disneyland besøget.

Om aftenen den 05.09 var der mulighed for at komme op i "Tour Montparnasse". Et 69 etagers og 210 m. høj skyskraber. Det højeste i Frankrig og det 9. højeste i Europa. Der er elevator det meste af vejen, men de 3 sidste etager foregår til fods.	Man får et indtryk af højden, når man ser ned på Eiffeltårnet. Der er adgang til taget af bygningen, der på kun 2 minutter kan omdannes til en helikopterlandingsplads ved at fjerne hegnet. Vi var tilbage på hotellet kl. 22.50.

Den 06.09. kl. 08.00 var der afgang fra hotellet til Monets have ved hans hjem i byen Giverny. Her står Erik foran huset, som man kunne komme ind i, og hvor der naturligvis var mange malerier af den impressioniske maler.	Her nogle fotos fra den sø, der har dannet motiv til mange af malerens kendte malerier.





Dorte foran Monets hus.	Her er par fotos af maleren himself. (1840 - 1926)

Efter besøget i Giverny fortsatte vi Versailles, hvor vi skulle besøge Solkongen Ludvig den 14´s slot.	Det er et enormt slot, og det tager 40 minutter at gå rundt om det i rask trav.

Et kæmpe bygningsværk. Bygget i perioden 1661-1685. Det var oprindeligt Ludvig den 13., der startede med at bygge en jagthytte på stedet i 1632, så han kunne overnatte efter jagt i skovene. Slottet ligger ca. 25 km. fra Paris.	Ludvig den 14. begyndte at udvide slottet, og Versailles afløste Louvre som fast residensslot for kongen fra 1682. Hoffet bestod af ikke mindre end 20.000 personer! Byggeriet kan tolkes som en manifestation på Enevældens magt.

Slottet er nemlig et udtryk for en ødselhed uden sidestykke.	Jeg har aldrig set noget lignende.

Overalt udsmykninger i guld...	...malerier..

....prangende loftsudsmykninger	..og selvfølgelig en tronstol

Spejlsalen som forbinder nord- og sydfløjen. Rummet er 70 m. langt og kun 10,5 m. bredt. Højden er 12,5. Der er kun vinduer (17 stk.) ud mod haven og tilsvarende 17 spejle på den modsatte væg.	Udsigten fra spejlsalen. Bemærk kanalen i baggrunden. På midten af kanalen er der 2 tilsvarende sidekanaler. I området ligger andre mindre slotte, som forsk. senere konger har opført gennem tiden.

Der kan tages i hundredvis af billeder fra de forskellige sale på slottet. Efterhånden mættes man dog fuldstændig af indtrykkene fra alle de pompøse rum. Det ene flottere end de andet.	En pompøs himmelseng hører sig naturligvis til. Med den ødselhed monarkiet praktiserede, er der måske ikke noget at sige til, at den Franske revolution fandt sted. (1789-1799).

Det har været et kæmpearbejde at anlægge slottet og haven.	Før man overhovedet kunne starte byggeriet var det nødvendigt at bearbejde jorden, der var ren sump. 30.000 personer og 5000 heste var beskæftiget med det i flere år.

Et kig ned mod kanalen, hvor temmelig store både sejler. Der er meget langt ned til kanalen, og man kan leje små golfbiler til turen.	Vi orkede ikke at gå længere ned i haven pga. træthed og varmen. Det tager 15 minutter at gå ned til kanalen. Det er også muligt at tage et lille tog derned.

Slottet set fra haven. Mættet af indtryk og det varme vejr, vender vi næsen mod Paris og en programsat aftensejltur på Seinen.	Efter hjemkomst fra Versailles var der spisning i Paris nær Notre Dame. Holger står og venter utålmodigt på de sidste passagerer. Bussen holder ulovligt parkeret, og politiet er ret emsige lige her.

Inden sejlturen var der mulighed for lidt udforskning på egen hånd, så vi smuttede lige en tur op til Eiffeltårnet endnu en gang.	Eiffeltårnet oplyses periodisk i løbet af aftenen, og det var det eneste billede jeg tog på sejlturen. Der var blevet for mørkt til fotos. Vi var tilbage på hotellet kl. 22.30.

Den 07.09 skulle vi afsted kl. 07.30. Turen gik gennem det normanniske landskab med vikingeborge og danskklingende navne. Første stop var Bayeux. Her skulle vi se det 70 m. lange vægtæppe med motiver fra tiden efter Slaget ved Hastings i 1066.	Billedet til venstre forestiller Haralds skib (Norges Harald Hårderåde), der strander på kysten af Ponthieu. Billedet til højre er normanniske riddere. Sådan afløser det ene motiv det andet på det lange tæppe. Det er forbudt at fotografere og filme, så jeg har lånt disse billeder.

Turen fortsatte til Colleville sur Mer, hvor vi skulle se invasionskysten ved "Omaha Beach". Utah, Omaha, Gold, Juno og Sword var kodenavnene for de 5 invasionssteder.	Denne planche står ved Omaha Beach og viser de forskellige angrebssteders navne og placering. Angrebet ved Omaha blev igangsat den 6. juni 1944 kl.06.30.

Ved Omaha Beach var det 1. og 29. Division fra USA der skulle angribe. Tyskernes forsvar bestod af enheder fra 716. division, samt et stærkt 352. infanteridivision, som lige var forflyttet hertil.	Derfor mødte amerikanerne meget mere modstand end forventet, og gjorde det meget svært at komme i land og op ad den 30 m. høje klint. Samtidig var der udlagt miner og jernspærringer.

Ved Omaha Beach ligger en af de mange kirkegårde og mindesmærker for de faldne under invasionen. Man kan ikke undgå at få en klump i halsen, når man tænker på de rædsler der skete....	..dengang og de mange menneskeliv, der gik tabt. På denne kirkegård ligger der begravet 9.387 soldater, hvoraf 307 er ukendte. Det har været en ren massakre!

En davidsstjerne ved faldne jøder og et kors for alle øvrige. Alt i snorlige rækker og uden pynt af nogen art. Græsset passes og plejes som en golfbane.	Kirkegården vedligeholdes af USA og blomster der nedlægges ved gravene fjernes hurtigt, da man ønsker at det fremstår på denne måde.

Her er mindesmærket for de faldne. En halvbuet søjlegang. Her er også et mindemærke for de savnede, hvor der på væggen er skrevet navne, rang m.m. på de 1.557 soldater, man aldrig fandt.	Et kig fra mindesmærket udover de tusindvis af kors. Bemærk vedligeholdelsen af området. Der er ikke et blad, der vender forkert.

Endnu et kig over det 70 hektar store areal kirkegården ligger på. Kirkegården ligger iøvrigt på det sted, hvor den største landsætning af tropper fandt sted.	Dette er interessant!
	Ved indgangen til kirkegården ligger denne sten nedlagt. Inskriptionen er: "In memory of General D.Eisenhower and the forces under his command this sealed capsule containing news reports of the June 6, 1944 Normandy Landings is placed here by the newsmen who where there. Det er altså oplysninger fra de journalister, der var til stede i 1944. Efter sigende indeholder den forseglede kapsel oplysninger om, hvad der egentligt gik galt, og hvorfor invasionen krævede så mange ofre. Dokumenteret ved hjælp af fotos og artikler Der må være sprængfarlige oplysninger heri, siden kapslen ikke må åbnes før efter 2044 - altså 100 år efter invasionsdagen. Angiveligt er det af hensyn til de faldne og deres familie. I 2044 må det antages, at direkte efterkommere til de faldne ikke længere er i live.

Vi besøgte denne 360 gr. biograf, hvor vi blev præsenteret for filmen "The Price of Freedom" med autentiske filmklip fra dagene i 1944.	Foto taget mod stranden ved Arromanches. Der er lavvande, så resterne af den kunstige havn ses tydeligt i vandet og på stranden.

Umiddelbart efter invasionen, gik man nemlig straks i gang med at etablere en kunstig havn ved byen Arromanches. På forhånd havde man i al hemmelighed bygget pontoner i England, og de blev nu fragtet over kanalen. De største vejede 6.000 tons. Havnen fik navnet "Port Winston".	På grund af den store forskel mellem flod og ebbe, måtte man etablere denne kunstige havn, der gjorde det muligt at losse skibene for soldater og materiel, der skulle anvendes i den videre kamp.

Skibene kunne nu losses på dybt vand og materiel kunne køres i land.	Lidt over Arromanches står denne tank.

Her ses igen nogle pontoner fra den kunstige havn.	Lidt flere pontoner.

Af historiske hensyn synes jeg, det er godt man har ladet dem ligge.	Stranden med pontoner set lidt fra oven.

Her ses stranden ved højvande.	Et kig udover byen, der rummer flere krigsmuseer

Flere rester af den kunstige havn "Port Winston".	Her får man et indtryk af pontonernes størrelse.
	Aftensmaden blev indtaget på en restaurant i Arromanches, hvorefter turen gik mod Paris og hotellet, hvor vi ankom kl. 23. En dag med mange indtryk og oplevelser!
Den 08.09. var sidste dag i Paris og til vores helt egen disposition. Vi valgte at tage metroen til centrum for at besøge nogle af de steder, som vi kun så gennem ruden på busturen den første dag. Slentre en tur op og ned af Champs Élysées. Besøge Triumfbuen, Louvre og meget andet. Den 09.09. var besøget desværre forbi for denne gang, og kl. 06.30 sad vi i bussen og var på vej hjem efter 7 fantastiske dage i Paris.