Konge, Frederik IV af Danmark og Norge

  Notater:

Frederik 4. var dansk konge af den oldenborgske slægt 1699-1730. Valgsprog: Herren er min hjælper.
I 1721 udsendte Frederik 4. en forordning, som bød bonden at skænke sognepræsten en ost årligt som midsommerrente.

Frederik 4., født som søn af Christian 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel på Københavns Slot 11. oktober 1671. Dansk-norsk konge 1699-1730. Efter faderens død i 1699 arvede Frederik den dansk-norske trone som rigets tredje enevoldskonge.

Kongen indgik i 1695 det sædvanlige pligtægteskab med Louise af Mecklenburg, selvom han ikke brød sig specielt om hende. Kongen var blevet sendt til Tyskland for at finde sig en kone, men mens han var dernede blev hans bror syg, og han måtte tage hjem til ham. På vejen hjem besluttede han sig for at gifte sig med Louise. Yderligere lod han sig vie til venstre hånd med Elisabeth Helene von Vieregg i 1703, hvilket på det tidspunkt var en ofte anvendt rettighed hos konger både i Danmark og udlandet, selv om det ikke var indfældet i nogen lov. Elisabeth døde dog i barselsengen allerede året efter.

På flugt fra pesten i København opholdt kongen og hoffet sig i 1711 på Koldinghus. Her mødte han den 18-årige Anna Sophie Reventlow, som han forelskede sig i. Moderen anede uråd og spærrede Anna Sophie inde på slægtsgården Clausholm. Men året efter bortførte kongen Anna Sophie, som han ægtede samme dag til sin ledige venste hånd. Dagen efter dronning Louises død og begravelse i 1721 lod han sig vie til Anna Sophie, som nu blev dronning. Med Anna Sophie fik kongen ialt 6 børn; men ligesom Elisabeth Helenes søn Frederik Gyldenløve og den datter kongen fik med Charlotte Helene von Schindel døde de alle, før de blev to år gamle.

I 1700 erobrede danske tropper den slesvigske del af Gottorp, og indledte hermed Den store nordiske krig, som med afbrydelser varede til 1720.

Frederik 4. gennemførte en del reformer, indførelse af den gregorianske kalender og afskaffelse af vornedskabet, der forpligtede bønderne til ikke at forlade fødestedet uden godsejerens tilladelse. Til gengæld oprettede kongen en landmilits. Frederik 4., der havde været på to rejser til Italien, opførte to lystslotte i italiensk barok: Frederiksberg Slot og Fredensborg Slot, der blev et monument over svenskekrigenes afslutning. På sine gamle dage blev Frederik 4. grebet af pietismen. Han etablerede hedningemissionen i Grønland under Hans Egedes ledelse, og han oprettede 240 almueskoler på kronens ryttergodser. Skolerne, som også kaldtes rytterskoler, skulle lære børn at læse og opdrage dem til kongetro undersåtter. Han lod også bygge Det Kongelige Vajsenhus i København.

Frederik 4. døde den 12. oktober 1730 på Odense Slot og gravsattes i Roskilde Domkirke. Den 22 år yngre dronning Anna Sophie blev efter kongens død forvist til Clausholm i Jylland, hvorfra hun i sin tid var blevet bortført.
Kilde: finnholbek.dk

Frederik blev gift med Dronning, Anna Sophie komtesse Reventlow, datter af Godsejer, Conrad lensgreve Reventlow og Sophie Amalie von Hahn, den 4 April 1721. (Dronning, Anna Sophie komtesse Reventlow blev født den 16 April 1693 i Clausholm Slot, Voldum, Randers Amt, døde den 7 Januar 1743 i Clausholm Slot, Voldum, Randers Amt og blev begravet i Roskilde Domkirke.)

  Ægteskabsnotater:

Viet 26. juni 1712 på Skanderborg Slot til Kong Frederik IV til venstre Haand og ophøjet til Hertuginde af Slesvig.
Viet 4. april 1721 til højre Hånd, Kronet af Kongen 31 maj samme år på Frederiksberg Slot.

Parret fik flere børn, men ingen overlevede de første år.

Frederica Sophia
Frederica Conradine
barn, dødfødt
Christiane Amalie (23. oktober 1723-7 januar 1724)
Frederik Christian (1. juni 1726-15. maj 1727)
Karl (16. februar 1728-10. december 1729)