Aner til Erik Brindt JOHANNE Eriksdatter Grøn

JOHANNE Eriksdatter Grøn
(1550-1616)

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ridefoged, SEJER Andersen Bonde

JOHANNE Eriksdatter Grøn

Født: 1550, Snejbjerg Sogn, Ringkøbing Amt ¹
Ægteskab (1): Ridefoged, SEJER Andersen Bonde cirka 1575
Ægteskab (2): Jesper Pedersen cirka 1599
Død: 1616, Oustrupgaard, Røgen Sogn, Skanderborg Amt i en alder af 66 år ¹

JOHANNE blev gift med Ridefoged, SEJER Andersen Bonde, søn af Herredsfoged, ANDERS Lauridsen Bonde og BARBARA Gjødesdatter, cirka 1575. (Ridefoged, SEJER Andersen Bonde blev født i 1545 i Sorring, Dallerup Sogn, Skanderborg Amt,¹ døde den 6 September 1598 i Oustrupgaard, Røgen Sogn, Skanderborg Amt ¹ ² og blev begravet i 1598 i Røgen Kirke, Skanderborg Amt.)

Ægteskabsnotater:

Gravstenens indskrift:
>Her er begravet ærlig mand Sejer Andersen i Oustrup fordom ridefoged til Skanderborg som i en christelig tro afskiltes fra denne jammerdal den 6. september år 1598 med sin kiære hustru ærlig og gud-frygtig quinde Johanne(?) Grøn som døde den. . . år... Herhos hviler sig hendes anden husbond ærlig mand Jesper Pedersen født i Borum fordom herredsfoged i Gjern Herred som døde den . . . år . . . og lod han bekoste og udhugge denne stien 1616. Gud give dennem alle en ærefuld opstandelse. Amen.

JOHANNE blev derefter gift med Jesper Pedersen, søn af Herredsfoged, Peder Pedersen og Marine Andersdatter, cirka 1599. (Jesper Pedersen døde cirka 1655 i Oustrupgaard, Røgen Sogn, Skanderborg Amt.)

2 Se Kildehenvisning, Oustrupgaard og dens beboere gennem 400 år. Hvervet som herredsfoged bliver efter Anders Bondes død overdraget til Niels Jensen i Jaungyde1), men gården i Oustrup overtages i henh. t. tidligere om-talte livsbrev af Anders Bondes anden søn Sejer Andersen Bonde.
Når Sejer Bonde efter faderens død ikke følger denne i embedet, men får tildelt hvervet som ride-foged for et ret udstrakt område af det under Skanderborg Slot liggende jordegods, er grunden hertil måske at søge i hans formentlig unge alder, thi baade Kongen og lensmanden har vist den unge ridefoged stor bevågenhed. Gentagne gange får han skattelettelser, og sandsynligheden taler for, at Kong Frederik II i dagene omkring 18. oktbr. 1583 har aflagt en lille visit i Oustrupgaard (vel en Jagtudflugt). Muligvis har gæsterum og bjælkehøjde i Anders Bondes gamle Isterad ikke været efter kongens smag, thi faa dage efter (d. 4. novbr.), da kongen opholder sig i Borum1) (vel hos den gamle Herredsfoged over Framlev Her-red, Peder Pedersen), fritager han Sejer Bonde i Oustrup for at svare landgilde i tre år, mod at Sejer til Gengæld skal forsyne gården med "gode Bygnin-ger og bekvemme Værelser".
Sejer Bonde er næppe blevet færdig med byggearbejdet inden udløbet af de tre år, thi 16. April 1587 får han tilsagn om, at han endnu et Aars tid må være fritaget for afgift mod yderligere at forbedre gårdens bygninger med "Losementer og Staldrum". Og endelig fritages han i marts 1598 for afgift, men forpligtes til at holde gården ved magt og må ikke forhugge de til gården hørende skove. Da der ikke her er stillet krav om yderligere byggeri, må vel de af Sejer Bonde opførte bygninger have været så anselige og rummelige, at den unge Christian IV ikke finder grund til at stille yderligere krav.
Når der senere i tiden tales om "Slottet i Oustrup", da er denne betegnelse vel næppe grebet helt ud af luften. En særpræget bygning har Oustrup på et eller andet tidspunkt ejet, og den slutning ligger da nær, at "Slottet" hører den tid til, da Frederik II og Christian IV jagede i Skanderborg Lens skove. Om "Slottet"blev betegnelse for een af de ved Sejer Bondes gård opførte bygninger, eller om navnet - hvad andet steds formodes - har været knyttet til et kgl. jagthus, hvis plads angives at have været på et vest for gården liggende terræn, kan næppe afgøres uden gravning og nøjere undersøgelse af jordsmonnet.
At Sejer Bondes byggearbejder har gjort lyst mellem skovens store ege synes at fremgå af kongens ovenfor omtalte påbud; men da byggeriet har krævet stort forbrug af tømmer, og da tilsynet med Kronens skove ikke hørte under ridefogedens domæne, men derimod påhvilede skovvogteren Jens Mogensen i Røgen, der for besindelse af dette hverv sad skattefri ved sin gård i Røgen, er der næppe grund til på dette punkt at gå i rette med Sejer Bonde.

Nogen gammel Mand har Sejer Bonde næppe været, da han døde i efteråret 1598; men noget skifte efter ham er ikke fundet. Hans hustrus navn er anført på en ligsten i Røgen Kirke, og trods skriftens utydelighed tør navnet måske fastslås at have været Johanne Grøn. Trods almindelig skik er intet tal på ægteparrets børn angivet, og kun ved at efterspore Oustrup-Arv i efterfølgende slægtled, er det lykkedes at finde navne på nogle af ægteparrets børn.

Stenens Indskrift1):

>Her er begravet ærlig mand Sejer Andersen i Oustrup fordom ridefoged til Skanderborg som i en christelig tro afskiltes fra denne jammerdal den 6. september år 1598 med sin kiære hustru ærlig og gudfrygtig quinde Johanne(?) Grøn som døde den. . . år... Herhos hviler sig hendes anden husbond ærlig mand Jesper Pedersen født i Borum fordom herredsfoged i Gjern Herred som døde den . . . år . . . og lod han bekoste og udhugge denne stien 1616. Gud give dennem alle en ærefuld opstandelse. Amen.

Enken Johanne Grøn har efter Sejer Bondes død snart giftet sig igen, thi 1599 nævnes hendes anden mand Jesper Pedersen som boende i Oustrup. Dette ægteskab var barnløst, men ved i efterfølgende tid ofte at finde navne knyttet til slægtsarv fra Oustrupgaard, er det lykkedes at drage navnene paa tre af Sejer Bondes børn frem i Lyset.
.

JOHANNE Eriksdatter Grøn

Kilder