1 Kirkebog Thisted Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt 1901-1910 K+V, Opslag 247. Side 246. Nr. 53.
Inger Merete Nordentoft.

Forældre: Praktiserende Læge Poul Nordentoft og Hustru Astrid Kabell, (23 Aar) Frederikstorv 315a i Thisted. Ægteviede i Thisted Kirke 13 October 1900.

Faddere: Frk. Elisabeth Bundgaard f. Kabell (Kjøbenhavn). Fru Magnella Brinkmann f. Kabell (Nykjøbing Mors). Ingenieur Vilhelm Kabell (Aarhus). Hofboghandler Aage Prior (Kjøbenhavn) (ikke nærværende).
.

2 Wikipedia.org,
Forældrenes ægteskabet var uharmonisk, og familien blev efter en flytning til Vordingborg opløst ved skilsmisse. Inger Merete blev hos faderen og moderen tog til Kbh. med de to yngre søskende. I 1915 giftede faderen sig igen, men den unge kone døde, da faderen flyttede til Svendborg. I 1918 blev han anholdt, sigtet for bl.a. fosterfordrivelse, og efter dommen, der faldt i 1920, indsat til afsoning i Horsens Tugthus, hvor han sad i ti år.

1920 blev også for IMN selv et genforeningens år. De følgende tre år boede hun i Tønder hos sin moder, der var blevet jordemoder, sine søskende og moderens nye ægtefælle, gik på byens lærerseminarium og var med til at grundlægge pigespejderarbejdet i Sønderjylland. Efter sin eksamen 1923 var hun lærerinde i skovridergården i Korinth på Fyn, hvor Flagstad netop havde åbnet sin spejderskole, og blev så i 1924 ansat ved Valby Skole.

Kilde: kvinfo.dk om datteren Inger Merete Nordentoft, hvor der kan læses meget mere om Inger Merete

Inger Merete Nordentoft (18. august 1903 i Thisted - 22. oktober 1960 i København) var en dansk lærer, politiker og ligeretsforkæmper. Hun var aktiv i Københavns Lærerindeforening, hvis forkvinde hun var 1939-45. Under besættelsen var hun aktivt medlem af modstandsorganisationen Ringen og Frit Danmark. Hun sad i Folketinget 1945-53 for DKP.
Inger var datter af læge Poul Nordentoft og Astrid Kabell, hendes forældre var fra Thisted og gift år 1900, de bliver skilt igen og moren bliver gift med en ny mand i 1916.
I 1945 blev hun udnævnt til skoleinspektør for Katrinedalskolen i København, og gennemførte bl.a. udelte skoleforløb frem til mellemskolen. Hun var skolepolitisk særdeles aktiv, ligesom hun alene og sammen med andre udgav flere bøger til Folkeskolens danskundervisning.
I 1946 blev hun - ugift - mor til en pige. Den såkaldte Nordentoft-sag vakte voldsom opstandelse, at en uddannet kvinde i en pædagogisk lederstilling valgte at være enlig mor, og der gik politik i sagen. Nordentoft havde stor opbakning blandt sin skoles forældre og personale, men et politisk-moralsk pres på skoledirektionen tvang denne til at bygge en skole, Rødkilde Skole, til bl.a. den ca. 1/4 af eleverne, hvis forældre ikke kunne forlige sig med Nordentofts frisindede kvindesyn.
kilde: Wikipedia.org
.