Skipper, Christen Pedersen Hausgaard

  Begivenheder i hans liv:

1. Straffesager: Hillerslev Hundborg ret, 2 Maj 1809. DOM.
Udi Sagen anlagt efter Kongelig Befaling mod Skipper Christen Pedersen Hausgaard afsagt den 2den May 1809.
Efter den commanderende General i Nørre Jylland General Major Bardenfleths Ordre, foranlediget af Kammerherre v. d. Leche, den Tid commanderende Officeer for et lidet Detailement som laae ved Klitmøller, hans Raport, er Skipper og Sandskude Eier Christen Pedersen Hausgaard sat under Tiltale, fordi han for Retten skal have sagt Usandhed; ikke at have nogen Ordre til at landsætte Skuden samt for sit Forhold den Tid samme af Fjenden blev taget. Ved Majestetens allerhøyeste Befaling er det allernaadigst tilkiendegivet Generalen: at Skipper Christen Pedersen Hausgaard skulde tiltales ved Retten fordi han ved sin slette Conduitte havde været Aarsag i hans Skib er blevet taget af Fienden ved Klitmøller. Den i Sagen befalede Actor Procurator Voetmann har efter udtaget Stævning førte Tingsvidner nedlagt Paastand i sit Indlæg af 10de April sidst, at Skipper Christen Pedersen Hausgaard skulde tilpligtes at betale Værdien af den røvede Ladning Korn og frakendes Ret til at erholde sin Assurance Summa udbetalt for det af Fienden tagne Skib og at betale alle af Auctionen flydende Omkostninger. Det bliver derfor at undersøge om bemeldte Skipper Christen Pedersen Hausgaard har sagt Usandhed for Retten, og om han ved sit Forhold og slette Conduitte har været Aarsag i at hans Skib er taget af Fienden. Hvad det første angaaer, da vieser noksom det under 25de October 1808 eedelig afhiemlede Forhør at det ikke var Skipper og Skudeejer Christen Pedersen Hausgaard, som nægtede at Kammerherre v. d. Liches Ordre var ham bekiendtgiort, men Sætteskipperen Anders Odde og øvrige Skibs Mandskab, som nægtede at have hørt eller være begkiendtgiort denne Ordre, hvilket var en meget naturlig Følge af at de laae langt ude fra Landet paa afseilings Pladsen, kunde altsaa ikke høre eller blive underrettet om denne Ordre, førend de fra Landet kom ombord med Varplinen og da havde Skipperen Anders Odde og Mandskabet giort de fornødne Tilberedelser til at krysse i Land via forbemeldte Forhør Pag. 6 og 9. Skipper og Skudeejer Christen Pedersen Hausgaard har altsaa ikke sagt Usandhed for Retten, hvor han ikke blev afhørt og efter Sagens Natur ey heller eller skulde aflægge noget Vidnesbyrd, lige saa lidet har Skibsmandskabet sagt Usandhed, thi de kunde ikke høre ude paa Søen hvad der paa Landet blev commanderet, og de viste ikke om der var den commanderendes Ordre eller efter egen Beslutning, at der kom Folk ombord med Varplinen. Det andet angaaende at Christen Pedersen ved sit Forhold og slette Conduette har været Aarsag i at hans Skib blev taget, da viiser saavel Hoved Tingsvidnet af 21de December f. A., som contra Tingsvidnet af 14de Martii d. A., og det eedelig afhiemlede Forhør af 25de October 1808, at det borttagne Skib var hans kiæreste og saa at sige eeneste Eiendom, at han ikke allene mistede sit Skib, men endog dermed Føede Vahre for 6 a 700 rd., som laae i Kahytten og Kiælderen, det vilde derfor være besynderlig, om denne brave og særdeles retskafne Mand kunde paakastes et øyebliks Mistanke om ikke allene at have giort alt muelig til at redde sit og det ham betroede Gods, men og med Forsæt og Ligegyldighed seet paa at Fienden tog Skib og Gods, vieste ikke alle Acter og fremlagde Documenter i Sagen denne Mands Uskyld, saa vilde dog det passerede fuldkommen oplyse og beviise ingen kunde være saa rasende som havde sin Forstand, med Forsæt eller af Forræderie, at overlade en grum Fiende sin kiæreste Ejendom det Øjeblik, da denne søgte ikke allene at røve det timmelige Gods, men endog at dræbe dem, som stræbte efter at redde dette, hvilket Actor og endelig har anmærket: at tiltalte Christen Pedersen Hausgaard i den Henseende var ganske uskyldig og kunde ikke straffes, men vil straffes for Overhørighed, slet conduitte i utilbørlig Forhold. Undersøges det da hvad det er, som skal fælde denne Mand, da skal det efter Actors Formeening være, at Christen Pedersen Hausgaard ikke selv førte sit Fartøy hvortil han skulde have forbundet sig ved Certeparti og at han ikke efter Kammerherre Leches Ordre krydsede i Land istedet for at Varpe, og dette skal beviises af Kammerherrens Svar paa 1 og 6te Qvæst. og Vidnernes Peder Kroghs og Lars Nielsens Svar vide Tingsvidnet Pag.14de og 17de, men foruden dette at Kammerherren næsten vidner i sin egen Sag og om sine egne handlinger, saa er den af ham holdte Klage over Peder Krogh og som Actor i Indlægget snakker efter ikke allene upassende, men og urigtig, thi Peder Krogh førte ligesaa lidet sin Skude selv som Christen Pedersen Hausgaard, der i et par Aar ikke har kundet føre formedelst Svaghed, det var kuns et Lykketræf, at den ene blev reddet og den anden taget, at Peder Kroghs Fartøy laae længere ude og var seilklar bidrog meere end alt til Redning, enhver Søekyndig vil indsee at jo nærmere Stranden jo meere vanskelig at krydse, ingen Under at Indhaling blev anvendt som det sikreste og hurtigste Rednings Middel, hvilket de Søekyndige Vidner Peder Krogh og Jørgen Larsen Holm vid: Hoved Tingsvidnet pag. 11 Svar til 1ste Qvæstion og pag. 15 Svar paa 6te Qvæstion enstemmig bekræfter. Kammerherrens Ordre var hverken til at krydse eller varpe i Land, men allene at landsætte og overlod det til de Skippere som var iland, hvorledes og paa hvad Maade de vilde Landsætte vid: bemeldte Kammerherrens Besvaring paa Actors 3de Qvæst.: Christen Pedersen Hausgaard viste altsaa ingen overhørighed mod den givne Ordre, han anvendte det bedste og rigtigste Middel som baade han og de andre Søefolk troede her efter Omstændighederne vilde være det virksomste, at udfaldet ikke svarede til Forventningen, kan ikke tilregnes Christen Pedersen Hausgaard, havde Trosset holdt var Hausgaards Fartøy kommet først iland og da vilde Fienden sikker havde bemægtiget sig Peder Kroghs, det vilde vel da have heddet vise versa havde han ladet den hale iland var den blevet reddet.
Daglig Erfarenhed og hundrede Exempler stadfæster denne Sætnings Rigtighed. At Landsætning beroede paa et Tougs styrke og denne er relativ, det stærkeste Ankertoug kan lige saavel briste som en Varplinie og denne som hun naar Uheld indtræffer. Vor Danske Søeret taler netop om denne Omstændighed i 4-3 Rubium: Om ulykkelige Hændelser Averie etc. og anførde det blandt andre tilfældige Ulykker at Anker eller Kabel bryster. Vidnerne havde eenstemmig forklaret, at den til Skibet udførte Varpline var den samme som altid til dette var brugt, at den var stærk og god, den sprang suerat in Fatis. At Varpningen eller Skibets Indhaling kunde før have været iværksadt og Skibet derved være reddet er uimodsigelig, men som Forsvareren i Indlægget meget rigtig anmærker, vilde vel Christen Pedersen Hausgaard være draget til Ansvar, om han i Utide havde løbet i Land og derved knusset Skibet og spoleret Ladningen. Det er let at bestemme hvorledes der kunde have været handlet, men saalænge Menneskelige Svagheder ere uadskillige fra Mennesket, saa maae Sagen betragtes som den der ikke, som man vilde ønske at den skulde være, naar en Handling skal være subjective moralsk Ond, naar Hensigten forudsættes at ville skade, vores Love straffe ikke Vaade eller ulykkelige Hændelser, som er foraarsaget ved en nyttig Handling 6-11-4.
Paa Grund af foranførte kan den Tiltalte Christen Pedersen Hausgaard ikke blive at ansee med nogen Straf eller tilpligtes Skadeserstatning. I Henseende til Assurancen, da finder Dommeren det uden for sin Competence samme at paakeende, især da hverken Majestetens Bud eller den commanderende Generals Ordre lyder derom, det er en Sag som vil afgiøres af vedkommende Dispacheur, men da Skude Eier Christen Hausgaard bliver for Total at frifinde, saa er det en naturlig Følge, at han, saavidt skiønnes, og er berettiget til at nyde assurance Summen udbetalt i Følge L: 4-6.
Paa Grund af foranførte og denne Sags befundne Omstændigheder:
KIENDES HERVED FOR RET:
Tiltalte Christen Pedersen Hausgaard bør for Actors Tiltale i denne Sag frie at være, dog saaledes at han betaler alle ved Auctionen flydende Omkostninger, hvoriblandt Actors Diæt 13 rd. 3 mk., og i Sallarium 10 rd., som udredes inden 15ten Dage efter Dommens lovlige Forkyndelse under adfærd efter Loven.
I Sagens Behandling sees intet ulovligt ophold.
Dets til Bekræftelse under min Haand og Segl.
Brøndlund

Fremlagt og læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 3die May 1809
testerer
O. G. Høeg

Kilde: Landsarkivet for Nørrejylland. B33D-92. Side 58b, 59ab.

Det opbragte skib var en galease paa 7½ læster ved navn "Dorthea Maria" og ejeren var Christen Pedersen Hausgaard.

2. Konfirmation, 6 April 1834, Vester Vandet Kirke, Thisted Amt. ⁴

3. Skifte/Arv: Matr. 28: Klitmøller, Vester Vandet Sogn, Thisted Amt. Skifteretsattest
Overensstemmende med Hillerslev Hundborg Herreders Skifteprotocols Udvisende attesteres det herved, at Dødsboet efter den d. 24 August 1857 ved Døden afgangne Husmand Christen Pedersen Hausgaard af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, er overtagen af hans Enke Maren Svendsdatter, som hans eneste og myndige Arving.

4. Bopæl: hos sine Forældre i et hus, 1840, Klitmøller Kirke, Vester Vandet Sogn, Thisted Amt. ⁵

5. Bopæl: hos sine Forældre i et hus, 1845, Klitmøller, Vester Vandet Sogn, Thisted Amt. ⁶

Christen blev gift med Maren Svendsdatter Frost, datter af Fisker, Sven Andersen Brandi og Bodil Kirstine Nielsdatter Møller, den 24 Februar 1854 i Vester Vandet Kirke, Thisted Amt.¹ (Maren Svendsdatter Frost blev født den 13 December 1817 i Klitmøller, Vester Vandet Sogn, Thisted Amt ⁷, dåb den 14 December 1817 i Vester Vandet Kirke, Thisted Amt, døde den 1 Oktober 1866 i Klitmøller, Vester Vandet Sogn, Thisted Amt ⁸ og blev begravet den 9 Oktober 1866 i Vester Vandet Kirke, Thisted Amt.)

  Begivenheder i deres ægteskab:

1. Bopæl: i et hus, 1855, Klitmøller, Vester Vandet Sogn, Thisted Amt. ⁹

2. Ejendom: Matr. 28, 26 Februar 1856, Klitmøller, Vester Vandet Sogn, Thisted Amt. Matr. nr. 28
Klitmøller
Sølimitsted nr. 29

Skøde- og panteprotokol:
26/2 1856. Garver J. M. Nygreens Skøde til Christen Pedersen Hausgaard paa følgende:
a. Sælgerens efter Skjøde af 17 Juli 1841 eiende Sted i Klitmøller, dermed efter Fraskillensen af 0-0-2-1/4 har Matr. No. 28 er 0-1-1-1/4 = 1-19 sk.
b. Den fornævnte Eiendom og Eiendommen Matr. No. 28b tilhørende Andeel i Matr. no. 76 i Klitmøller, hvilken Matr. No. har nyt Htk. 0-3-1-2½.
c. Et Hedeskifte af Kronens Hede i Wang, Hundborg, Matr. No. 9 gl. Htk. 0-1-1-1½, nyt do. 1½ Alb. Gl.skat 1-17 sk., hvilket gl. Htk. eiedes i Fællig med Jørgen Larsen.
d. De i Huset værende Appartimentier, for 500 Rdl., Beboelsesret og Præstationer.