Konge, Erik 1. Ejegod af Danmark
(1056-1103)
Ukendte
Hagan Sunnivasøn
Ragnhild Eriksdatter af Danmark
(-1152)

Konge, Erik III Lam af Danmark
(1110-1146)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ukendt

Konge, Erik III Lam af Danmark

  • Født: 1110, Fyn
  • Ægteskab (1): Ukendt
  • Død: 27 August 1146, Odense Købstad, Sogn og Amt i en alder af 36 år
  • Begravet: Skt. Knuds Kirke, Odense

  Notater:

Konge af Danmark 1137-46. Som søn af Erik 1. Ejegods datter Ragnhild (d. 1152) var han den nærmeste kandidat til tronen efter drabet på Erik 2. Emune. Kong Erik var - som hans tilnavn også indikerer - et fromt menneske. Han begunstigede de kirkelige institutioner, derunder især St. Knuds Kloster i Odense, hvortil han kort før sin død trak sig tilbage efter frivilligt at have givet afkald på tronen.
Kilde: kongehuset.dk

----

Konge af Danmark fra 1137 og til han abdicerede kort før sin død i 1146 .
Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand og dermed nevø til sin forgænger Erik Emune. Ved Erik Emunes død var flere af de oplagte kongsemner stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn Svend, kong Niels ' barnebarn Knud (søn af Magnus ), og Erik Ejegods barnebarn Valdemar (søn af Knud Lavard ). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under Slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved Ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet.

Det lykkes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved Skt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Skt Knuds Kloster i Odense fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begyndte problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn Oluf meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordrev ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærgede på Sjælland, og Erik tog kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i Slaget ved Glumstrup (Glumstorp) i Skåne.
I 1146 fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Skt Knuds Kloster i Odense.

Han blev viet 1144 til markgrevdatteren Luitgard von Stade født ca. 1110, død 30 jan. 1152, Winzenburg, Niedersachen, Tyskland, , der var søster til Ærkebiskop Hartwig af Hamborg-Bremen. De fik ingen børn, men han efterlod sig en frillesøn, Magnus, der senere blev en af Valdemar den Stores modstandere.
Om hans tilnavn fortæller historieskriveren Sven Aggesen i 1180'erne, at det skyldtes en "honningmild blidhed i hans væsen".
Kilde: Wikipedia.dk


Erik giftede sig med 'ukendt'.




Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 25 December 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af anersnabelabrindt.dk