Corfitz rigsgreve Ulfeldt

  Notater:

til Saltø, Bavelse, Torup, (Bara H.), Bosjø Kloster, (Frosta H.) og Herschmanitz og Gratlitz i Bøhmen (1636-41).

Hofjunker hos Kong Christian IV. Kammerjunker. Lensmand på Baahus, på Møen. Ridder af Elefanten. Medlem af rigsrådet. Statholder i København. Ophøjet i rigsgrevestanden. Gesandt i Regensburg. Rigshofmester. Gesandt i Haag.

Kendt som Danmarks største landsforræder:

Forlod København hemmeligt 14. juli 1651, foranlediget ved forskellige mod ham rejste klager for egenmægtig embedsførelse og forbindelser med Leverandørerne. Gik til Holland. Var vinteren 1651-52 i Stralsund. Trådte juli 1657 i svensk tjeneste som gehejmeraad. Fulgte kong Gustav på hans tog mod Danmark og udvirkede Nakskovs overgivelse i febr. 1658, hvorefter han fik tildelt Langeland. Modtog 27. maj samme år med friherre Sparre Bornholmernes troskabsed til Kong Gustav. Fredsunderhandler på svensk side ved underhandlingerne i Taastrup og Roskilde. Fra maj 1659 under bevogtning i sin gård i Malmø og i juli samme år sat under anklage for landsforræderisk forbindelse med den danske regering. Dømt i december fra liv og gods. Frigivet juli 1660 af formynderregeringen, men flygtede forinden med sin hustru til København. Ført med sin gemalinde til Hammershus som statsfanger. Måtte, for at blive løsladt, ved et underskrivelses-dokument af 14.12.1661 give afkald på Saltø, Bavelse og Lellinge, frasige sig de ved Roskildefreden erhvervede rettigheder og med gemalinde forpligte sig til at tage ophold på Ellensborg med Løfte om aldrig at komme til Sjælland eller kongens hof, ikke rejse ud af Riget, og sværge kongen og kongehuset troskabsed, som han knælende aflagde for Kong Frederik III i København.

Forlod med kgl. tilladelse Ellensborg i juni 1662 og begav sig til Amsterdam. Førte i Brügge med kurfyrsten af Brandenborgs tillidsmand forhandlinger om at skaffe ham Danmarks krone. Anklaget for højesteret 24 juli dømtes han og hans børn til at miste deres adelige værdighed, deres gods at konfiskeres, en af hans gårde jævnes med jorden, og en skamstøtte rejses på dens grund og han selv til efter pågribelsen at halshugges, hovedet sættes på en stage og kroppen parteres. Dommen udført 13.11.1663 in effigie [den skyldige ikke kan pågribes, fordi han er flygtet].

Flygtet fra Brügge kom han i 1664 til Basel, hvor han ludfattig og forfulgt døde i en båd på Rhinen mellem Basel og Neuenburg mellem den 14. og 20. februar.
Vistnok begravet i et kloster i Neuenburg under et falsk navn

Corfitz blev gift med Leonora Christine grevinde af Slesvig og Holsten, datter af Christian IV Konge af Danmark og Kirstine Munk (Lange), den 9 Oktober 1636. (Leonora Christine grevinde af Slesvig og Holsten blev født den 8 Juli 1621 i Fredensborg Slot, Frederiksborg Amt og døde den 16 Marts 1698 i Maribo Kloster, Maribo Amt.)

  Parnotater:

Børn:

1. Christian Ulfeldt, f. 05 dec. 1637, d. 29 jul. 1688, Rom, Santa Maria in Monterone
2. Anne Cathrine Ulfeldt, f. 18 mar. 1639, d. 27 maj 1707
3. Ellen (Helene) Kirstine Ulfeldt, f. okt. 1643, d. 11 dec. 1677
4. Ludvig Ulfeldt, f. 1644, d. 1668
5. Corfitz Ulfeldt, f. før 1645, d. 1688
6. Leonora Sophie grevinde Ulfeldt, f. 1647, 's-Gravenhage, Nederlandene, d. 15 aug. 1698
7. Leo greve Ulfeldt, f. 22 mar. 1651, d. 11 apr. 1716, Wien, Østrig

Iflg. Wikipedia ser rækken af Børn således ud:
Christian (*5.12.1637, †29.7.1688 i Rom )
Jacob (*1638, †før 18.12.1642)
Anne Cathrine (*18.3.1639, †27.5.1707 i Wien; trolovet 1647-51 med Kai Lycke; gift 3.5.1672 med Jan Wigilius Cassetta i Belgien )
Franz (*ca. 1640 †før 18.12.1642)
Ludvig (*1641, †1668 ved en minesprængning på Xanthi i Grækenland Corfitz (*1642, †8.8.1688 i London )
Ellen Christina (*okt. 1643, †11.12.1677 i Brügge ; hun blev prist for sin begavelse og lærdom)
Leo (*1644, †før sep. 1646)
Leo "Belgicus" (*ca. 29.9.1646, †1649)
Leonora Sofie (*sep.-okt. 1647, †15.8.1698, gift 1676 med Lave Jockumsøn Beck. Hun var berømt for sin skønhed)
Otto (*1648, †1651)
En datter (*1649 i Haag , †barn)
Mogens [*1650, †1652] Leo (*22.3.1651, †11.4.1716, gift 28.6.1697 med Anna Maria Rudolfsdatter Zinzendorf (*25.4.1674, †30-31.7.1736))
Det sidst kendte, muligvis en pige (*okt.-nov. 1651, †spæd).