Erik Brindts Hjemmeside          Til forside

Lidt om Erik

De første år i Gl. Hasseris.

 

Jeg er født i 1952, og boede mine første 5-6 år på Nørholmsvej i Gl. Hasseris sammen med min mor og far og min lillebror Tommy på 1. sal ovenover min mormor og morfar. Udover min mor, havde mine bedsteforældre 2 yngre børn Mona og
Svend, som selvfølgelig også boede i husets underetage.
Det kan godt undre, hvordan det egentligt kunne lade sig gøre i så
lille et hus.
Vi disponerede over knap 2/3 af 1. sal og havde en meget lille lejlighed med køkken, stue og et soveværelse på mindre end 4m2.
 
"Badeværelset" var køkkenvasken og "toilettet" var i et lille rum "ovre" i baghuset. Et rigtigt gammeldags lokum, der bestod af en spand, der blev tømt i et nygravet hul i haven, når den var fuld. Aviser og gamle telefonbøger blev brugt som toiletpapir.
Mine bedsteforældre havde et gartneri, hvor der i drivhusene blev
dyrket agurker og tomater. I markerne dyrkedes især radiser, porrer, rødbeder, kål og lidt kartofler.
Vi børn bundtede radiser i tusindvis. Der skulle være 10 i hvert bundt,
men vi skulle bundte med 11 stk. Det kunne jo være, at der faldt
1 radise af under transporten til auktionshallen og videre til kunden,
og min morfar ville nødig have klager.

På fotoet ses drivhusene og markerne. For enden af drivhusene
ligger nu villaerne på Ferskenvej.

Mens vi boede her, arbejdede min far på Nordens fabrikker i Mølholm.

Flytningen og tiden i Aalborg.

På Nørholmsvej boede jeg indtil 1958, hvor vi flyttede til Aalborg.

Mine forældre havde købt et bageri i Danmarksgade 27 i Aalborg,
og vi flyttede ind i en lejlighed, der lå i tilknytning til bagerforretningen.
En lejlighed med badekar og rigtigt toilet. Vild luksus!
 
Min far stod for bageriet og min mor for forretningen. Bagerforretningen
lå i kælderen. Bageriet lå i baggården. Bagbygningen og bageriets
skorsten ses i baggrunden. Ovenpå bageriet var der en møbelpolster.

Huset er bygget i 1900. Billedet her er taget i 1915. I bygningen til
venstre boede Autocentralen med salg og værksted for VW.

I 1968 blev bagerforretningen omdannet til møntvaskeri og 1. sal
til cafeteria. Samtidig flyttede vi op i taglejligheden, og boede her
indtil mine forældre flyttede til Gistrup i 1972.

Den 12. august 1959 begyndte jeg i Rantzausgade Skole, som lå
100 meter fra vores bopæl. Dette kan du læse om andetsteds på
min hjemmeside.
Efter afsluttet realeksamen i 1969 tog jeg Handelseksamen på
Aalborg Handelsskole.

Her er jeg lynskudt af en fotograf fra en af  Aalborgs den gang 3 aviser. Billedet blev bragt i avisen, hvor vi først erfarede, at det var taget. Jeg står sammen med min gode kammerat Vagn og min lillebror Tommy. Bemærk den ens påklædning, som vi er i - flot ikke!
Billedet er taget på Boulevarden, og Tommy havde lige været inde
i forretningen og tigget sig et skoleskema.

Vagn flyttede desværre ret hurtigt til Hjørring, og jeg kan huske,
at jeg besøgte ham en enkelt gang, hvorefter kontakten løb ud. Jeg er faktisk sikker på, at jeg stadig kan huske, i hvilken gade han boede i Hjørring.

Jeg gætter på, at billedet er taget ca. 1960.

 

Et foto af vores bagerforretning. Vi boede også selv i kælderen i en lejlighed til venstre for bagerforretningen.
På billedet nedenunder ses butikken efter en facaderenovering. Billedet er scannet fra et dias. Lillebror Tommy poserer i rød skjorte med flæser. Højeste mode.
Her har min far pyntet min lillebror Tommy med chokoladeskæg og
bagerhat og Tommy trækker brød ud af bageovnen.
Billedet til højre viser min far ca. 1950, da han var bagersvend hos Bageren i Christiansgade i Aalborg - det senere Othello Bageri.
 
Vores hus ses i baggrunden. Billedet er taget fra Aagade ned mod Danmarksgade. Aagade ser ud til blot at være en sti på højresiden, og hed åbenbart Aaboulevarden på det tidspunkt (ca. 1910-20).

Måske er det Mølleåen, som endnu ikke er fuldt overdækket, der løber bag træstakittet til højre. Mølleåen løber i øvrigt lige ind under porten på vores ejendom og fortsætter ned til Mølleplads.

Da vi flyttede til Aalborg, så torvet nogenlunde ud som dette foto. I midten ses et stort beskyttelsesrum.

På et tidspunkt i 60´erne blev det hele asfalteret og "Grønttorvet", der hidtil havde holdt til på Budolfi Plads, flyttede hertil.

Billedet er taget i 1965 stående foran bagerforretningen og viser Torvet
i Aagade, hvor der hver onsdag og lørdag var og er torvedag.

Der er ikke sket de store forandringer frem til i dag med Torvet, men til
venstre skimtes nogle lave bygninger, som nu er nedrevet og erstattet
af nye boliger.
Jeg tror også, at de 3 kastanietræer på Torvet er fældet for nogle år
siden.

Bilerne på pladsen viser selvfølgelig tydeligt, at det er et gammelt foto.
I en periode var jeg også spejder. I starten som blå ulveunge og senere som gul "storspejder". Jeg var spejder i Skipper Clement trop.

Avisudklippet er fra 13. september 1965 og viser min patrulje "Hjorten" i Hammer Bakker, hvor vi havde vundet en spejderturnering.

Jeg står nr. 2 fra venstre.

 

Fotos fra august 1965, hvor jeg var til et arrangement på Silkeborg egnen.  

Dette foto er taget i Algade udenfor Salling i forbindelse med,
at Algade blev indviet som gågade i 1970.
 
Jeg sidder mellem Johnny t.h. og tja, ham kan jeg ikke huske
navnet på. Forrest sidder Hanne fra Kærby

Arbejdslivet.

På det tidspunkt havde jeg ikke den fjerneste ide om, hvad jeg ville være. Helt tilfældigt kom jeg i kontakt med Nørresundby
Transportkompagni (NT), hvor jeg startede som speditørelev 1. august 1970. Månedslønnen var 746 kr. Efter læretiden blev
jeg i firmaet indtil 30.10.1972, hvor jeg var blevet indkaldt til militærtjeneste.

Den 1. november 1972 troppede jeg op hos Nørrejyske Artilleriregiment på Skive kaserne,
hvor jeg som rekrut aftjente de første 3 måneder af min værnepligt.

Herefter havde jeg den tvivlsomme fornøjelse, at blive sendt til Sjællandske Artilleriregiment
i Holbæk de sidste 7 måneder.
I Holbæk var jeg heldigvis ikke kriger, men beskæftigede mig med kontorarbejde,
lagerekspedition og lejlighedsvis chauffør for en oberstløjtnant.
 
Jeg fik også kørekort til lastbil i Holbæk. En af mine opgaver var at udfærdige papirer,
når soldaterne havde bestået køreprøver og aflevere disse på motorkontoret i Holbæk
og senere afhente kørekortene.

 

Den 1. september 1973 efter endt militærtjeneste, blev jeg igen ansat hos NT, hvor jeg var indtil 30. april 1974. Jeg havde
fået job hos Den kongelige grønlandske Handel, som var flyttet til Aalborg i 1972. Her var jeg i 4 år indtil jeg igen tog ansættelse
hos NT den 1.6.1978. Desværre kom firmaet i økonomiske vanskeligheder og sidst i 1978 lukkede det. Jeg prøvede nu for første
gang at stå uden arbejde.
 
Sammen med min lillebror og en af hans forretningsforbindelser, startede jeg kort tid efter et speditionsfirma med domicil i Nørresundby.
Senere købte vi 6-7 køle- og fryse lastvognstog. Firmaet lukkede vi i 1980, hvorefter jeg igen stod uden arbejde.

Der skulle dog ikke går mere end 2 måneder, så havde jeg fået nyt job hos Aalborg Kommune. De skulle bruge en person til at stå for at implementere et nyt fælles telefonanlæg for alle kommunens adresser i Aalborg. Jeg startede 1. januar 1981 og var ansat indtil 1.9.1998.
De 18 år er den mest spændende og udfordrende periode af mit arbejdsliv. 
 

Fotoet er taget 1988 af en fotograf fra det daværende Jydsk Telefon, og viser min arbejdsplads, som på det tidspunkt var på Badehusvej.

Her står jeg sammen med Aalborgs daværende borgmester
Kaj Kjær. Anledningen var, at der i Kommunens omstilling var
installeret nyt omstillingssystem. Begivenheden havde stor
fokus fra medier og kommunalt ansatte, der var inviteret til
åbent hus.
10.11.1989

Siden 1998 har jeg været ansat hos Sonofon i Aalborg, hvor jeg har været beskæftiget som projektleder med kundeinstallationer hos
store erhvervskunder. Ultimo 2008 fik jeg nyt job hos Sonofon og blev "headhuntet" som teletekniker. Det var en kærkommen lejlighed til at prøve noget nyt. Jeg havde de seneste år uden held forsøgt at søge nye udfordringer udenfor Telenor.
Telenor har det med tit at røre rundt i gryden og omplacere medarbejdere og give dem nye ledere. Gennem de 10-11 år hos Telenor i samme stilling, tror jeg jeg har haft 10 forskellige ledere, som jeg altid har haft et godt forhold til. Et par måneder efter mit interne jobskifte, rørte Telenor igen i gryden, og jeg fik endnu en ny leder. Vi kan anonymisere ham og kalde ham Daniel Martinsen. Jeg syntes egentlig også, jeg kom ganske godt ud af det med pågældende, men har var en speciel type uden humor, mistænkelig over for alt og alle og ville måske passe som leder for 40-50 år siden. Han havde i hvert fald en meget speciel måde at udøve sin ledergerning på. Hans ambitionsniveau lå milevidt fra hans evner som leder.

Jeg blev afskediget hos Telenor ultimo 2010 og har siden forsøgt at få et job. Selvom jeg er helt åben overfor jobbets art, er det endnu ikke lykkedes mig at få et job. Det er bragende svært i disse år, hvor firmaerne afskediger folk på samlebånd.

Efter et års ledighed har jeg fået et 6 måneders job hos Biltema i Aalborg pr. 1.11.2011. Det glæder jeg mig rigtigt meget til. Selvom det ligger milevidt fra det, jeg tidligere har beskæftiget mig med, er det præcis et job af sådan en type, jeg har haft som 1. prioritet.

Efter 3 måneder hos Biltema stoppede jeg. Ikke fordi arbejdet ikke var i orden, men jeg måtte erkende, at der ikke var nogen mulighed for en fastansættelse efter de 6 måneder. Jeg blev egentlig bare brugt som en billig arbejdskraft mens en ansat var på barselsorlov. Samtidig kom det mig for øre, at de havde ansat en ny medarbejder inden jeg blev ansat. Den medarbejder skulle starte når hendes barselsorlov var overstået. Jeg var faktisk glad for jobbet, selvom det ind imellem var fysisk hårdt og lønnen fornærmende lav.

Da efterlønsalderen nærmede sig og jeg ikke havde lyst til at benytte mig af ordningen på nuværende tidspunkt, gik jeg lidt utraditionelt til værks og sendte en ansøgning til S.D. Kjærsgaard Automobiler i Aalborg (Toyota). Jeg mente de måtte have brug for en altmuligmand. Det var de heldigvis enige i, og den 02.04.2012 startede jeg i et nyt og helt anderledes job.
Jeg blev hurtigt meget glad for jobbet og lærte blandt andet at bruge dæk- og afbalancerings apparaterne. Jeg udførte mange hjulskift på biler, lappede en del dæk og rengjorde udlejningsbilerne. Desuden skulle jeg i sæsonen hente og bringe sommer/vinterhjul mellem lageret og værkstedet. Det var egentlig en dejlig fast opgave, men også fysisk hårdt. Herudover skulle jeg holde rent i værkstedet og vaske gulvet. Gulvvaskeriet var et krav skulle ske udenfor arbejdstid, og det var svært at vænne sig til at skulle arbejde om aftenen.

Efter 6 måneders ansættelse valgte jeg at sige op. Ikke bare på grund af arbejdets karakter, men også på grund af lovgivningen. Min situation var, at jeg havde opbrugt min dagpengeperiode og skulle derfor arbejde 1 år for at kunne optjene en ny dagpengeperiode. Såfremt jeg inden det år skulle blive fyret, ville jeg ikke kunne på udbetalt efterløn. Tåbelig situation at stå i!

Arbejdsløshedskassen idømte mig 3 ugers karantæne. På min 60 års fødselsdag valgte jeg at gå på efterløn. Så var jeg ude over al det besvær, der følger med at være arbejdsløs: ansøgninger - kontrol - løftede pegefingre - trusler o.m.a.

Privatlivet.
Jeg er gift med Dorte, med hvem jeg har en datter Carina årgang 89. Vi har været gift siden 1988, hvor vi slog pjalterne sammen og
købte den villa, som vi stadig bor i i Gistrup. Fra et tidligere ægteskab, har jeg Henrik, som er årgang 77.

Fritidsinteresser.
Al min fritid går efterhånden med hus, have, sommerhus, bordtennis og min Chevrolet Impala fra 1958. Vi har tidligere været ivrige campister, men det fylder ikke mere så meget, som det gjorde før vi fik sommerhus. Vi har dog stadig campingvogn og bruger den gerne til vores ferie i det sydlige Europa. Det kan du læse mere om andetsteds på hjemmesiden.

                                                                        Til Toppen